Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider
Forfatter: Kristian Carøe
År: 1891
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Det ligger da nær at undersøge, hvorledes Forholdene
ere andetsteds.
Ligesom Astronomen bar let ved at finde Kloder i alle
Udviklingsstadier, saaledes træffer man ogsaa rundtom Byer,
der repræsentere hver sit Trin af Udviklingen, ligefra en lille
By, hvor Omegnens Gartnere afhente Alt, hvad Byen pro-
ducerer, og betale en god Pris derfor, til store Byer, hvor
Anvendelsen er bleven en Umulighed, og hvor man derfor
ingen anden Udvej har end at ødelægge disse sundhedsfarlige
Stoffer. Den mest oprindelige og den mest barbariske Maade
at skille sig af med Dagrenovationen paa er at benytte den
til Opfyldning. Jeg tager ikke i Betænkning at udtale,
at der ikke findes en eneste By, hvor denne Methode aldeles
ikke anvendes. Selvfølgelig sker dette de fleste Steder kun
for en ringe Del af Stoffets Vedkommende, men jeg skal dog
nævne, at der f. Ex. findes en ikke ubetydelig By i Tyskland,
hvor man endnu i 1888 anvender Dagrenovation til Opfyld-
ning af Grunde, der umiddelbart derefter sælges til Bygge-
grunde. Desværre forbyder den Maade, je£ er kommen til
Kundskab herom, mig at nævne denne Bys Navn.
1 Hovedsagen staar man, naar man vil stræbe efter at
tilfredsstille Hygiejnens Fordringer, ligeoverfor de to Methoder:
Anvendelse i Agerbrugets Tjeneste og -Ødelæggelse
eller en Kombination af begge Methoder.
Jeg skal i denne Sammenhæng vel vogte mig for at
komme ind paa den Del af Sagen, der kan betegnes som
den nationaløkonomiske, og som bestaar i at se Sagen med
det Synspunkt for Øje, om det kan være berettiget at lade
saa store økonomiske Værdier gaa tilspilde. Sagen maa først
betragtes fra et hygiejnisk Synspunkt, og de berettigede
hygiejniske Fordringer maa respekteres. Men ere Forholdene
nu saaledes, at disse Fordringer lige godt kunne tilfredsstilles
ved, at f. Ex. Stoffet finder umiddelbar Anvendelse som Gjod-
ning, eller ved, at det brændes, saa bliver det vedkommende
Bys Sag at undersøge, hvilken af disse to Methoder der bliver
billigst, og saa at vælge denne. Maa Byen betale mere for
at faa sin Dagrenovation bortkjørt til Gjødning end for at
faa den brændt, saa kan der ikke være nogensomhelst Grund
for Byen til ikke at brænde den, det kan ikke være Byens
Sag paa sin Bekostning at skaffe Landbrugerne Gjødning.
Naar der nu er Tale om Dagrenovationens Anvendelse
som Gjødning, viser der sig først et ret mærkeligt For-