Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

21 paabødes at føre Gjodning. Imellem 1710 og 1717 skete der store Opfyldninger ro ed al Slags Fyld ved Toldbod- vejen og paa de gamle Tømmerpladser mellem nuværende Toldbodgade og Kvæsthusgade; i Amaliegade har Opfyld- ningen en Tykkelse af 10 Fod og bestaar af Dagrenova- tion med en betydelig Mængde indblandet Gjodning af alt Slags, værst er det udad til Toldbodvejen og nedad imod Stranden; paa St. Annæplads og i tidligere Blanco- gade er Opfyldningen af samme Beskaffenhed; mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade trælfer man fast Bund i en Dybde af 13 til 14 Fod, derpaa 5 til 6 Fod Opfyld- ning, 4 Fod Natterenovation og endelig 4 Fod Skralle- snavs. (Colding og Thomsen. Koleraen o. s. v. 1853). Slettest er Jordbunden dog paa den Del af Kri- stianshavn, som ligger bag ved Frelsers Kirke; næsten hele den Strækning, som ligger mellem Baadsmands- stræde, Prindsessegade og St. Annægade er opfyldt med Natterenovation, som endvidere strækker sig helt op mod Volden ned imod Kvæsthuset og op under Amagergade, thi her laa indtil 1779 Stadens egentlige Natterenova- tionskule. Saa godt som hele Kristianshavn skyldes som be- kjendt Opfyldning, kun et Par Steder antages før 1618 at bave raget lidt op over Vandet; det er da rimeligt, at Jordbunden her er meget slet, og det er snarest for- bavsende, at den paa den forreste Del, Frederiks Kirkes Bode, gjennemgaaende er nogenlunde god, slettest om- kring Kirken, saa meget mere som en kongelig Forord- ning af 1658 befaler, at Natmanden for Fremtiden skal udkaste Lrenlighed «udi Stranden paa Kristianshavns Bro» og derfor «tilstedes over Broen at kore til at vende tilbage igjen»; samtidigt fik han Ordre til herefter at