Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

4 tion» havde nemlig allerede i 1802 indført Tøndesystemet paa Almindelig Hospital, St. Hans Hospital (nuværende Ladegaard) og Tvangshuset, og kort efter var det blevet indført paa Veterinærskolen, det nye Søhospital og i enkelte Privathilse. «Det Almindelige Hospital har et Personale af over 1000 Mennesker, dets Renovation kostede forhen aarligt 360 Rdl.; Vandhusenes Indretning og 96 Tønders Anskaffelse kostede 480 Rdl., og nu koster Udførselen af 374 Læs eller 1872 Tønder aarligt 193 Rdl., for hvilken Summa Entreprenøren tillige maa sørge for Tøndernes Vedligeholdelse. Hospitalet er fra denne Side aldeles fri for Stank, og Urenligheden bliver for det meste solgt og brugt til Gjodning i en og flere Miles Afstand fra Byen». Om Priveterne siger Callisen: «da de ere smaa og uden Trækrør, men blot i deres Døre forsynede med smaa Aabninger, saa kan Stanken ikke fordeles af dem og bliver derfor undertiden saa stærk, at den hænger længe fast i Klæderne, efter at man har forladt Stedet; den udbreder sig tillige i alle Værelser til Gaarden ...; de ere alle forsynede med rummelige underjordiske Kjæl- dere, som, for at være des tættere, burde være murede med Cement» — Bemærkninger, der iøvrigt ses at være skrevne omtrent ordret ud af Thaarups «Journal og Haandbog for Kjøbenhavnere» 1797. Brugen af Tønder synes vel efterhaanden at være bleven noget almindeligere, thi fra 1819 gives der en tast Taxt for Udførselen af disse samt Paabud om, at de skulle bringes rensede tilbage, men Gruberne vedblev dog at være det almindelige System; et For- slag om en forbedret Tømning af disse fremkom 1818, idet Kammerjunker Ravert fra Paris hjemsendte