Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

11 Nat, fordelte paa 10 Natførere, idet 2 Pladser stod ledige, medens Byen paa samme Tid indeholdt benved 7000 Læs i Kulerne; meget karakteristisk var ogsaa Lavets Protest mod at bruge de nyindførte Jernskaale til Rensning; det paastod, at øsebotter af Træ var det eneste Praktiske, men med dem kunde kun det øverste flydende Lag optages; rimeligvis havde Natførerne en Støtte i Husejerne, thi Bundrensning af en Kule kostede 10 — 25 Kdl., hvad Ejerne selvfølgeligt helst undgik. De, der endnu erindre Gruberne, fortælle, at disse vare saa fulde, at naar man traadte paa de Lemme, der dannede Gulvet, trængte det øverste flydende Lag op gjennem Huller og Sprækker, og at Stanken var saa gjennemtrængende, at den endnu længe efter hang i Klæderne; naar Udførsel skulde ske, maatte man om- hyggeligt passe paa to Ting: at lukke alle Vinduer og om Aftenen smøre et forsvarligt Fad Smørrebrød, der med 01 og Brændevin stilledes ud til Natmændene. En meget uheldig Skik, der havde gammel Hævd, var, at Natterenovation blandedes med Ko- og Hestegjødning og derved udførtes paa aabne Vogne; det gav selvfølgeligt Anledning til utroligt Svineri og Stank i Gaderne om Dagen; Politiet henledede oftere Opmærksomheden her- paa, og i 1851 foreslog Sundhedskommissionen Udførselen indskrænket til om Natten, men først ved Sundheds- vedtægten 1860 blev denne Ordning forbudt. Ovorfor saa slette Forhold var det selvfølgeligt, at Adskillige søgte at unddrage sig Lavets Tjeneste, men dette holdt strengt paa sine Rettigheder; allerede 1817 oplystes det, at flere offentlige Anstalter lod Natte- renovation udføre efter Akkord med dertil uberettigede Personer, hvilket Borgerrepræsentationen misbilligede,