Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

29 naaet paa to Punkter, Afskaffelsen af Gruberne og af det lidet Vognmandslavs formentlige Rettigheder, som Borgerrepræsentationen havde bekæmpet saa stærkt; i dette Sporgsmaal havde Magistraten taget det praktiske Standpunkt at anerkjendø Lavets Rettighed til at udføre fra Gruber, men at forbeholde sig Ret til at give Be- villing til Tøndeudførsel, og som Følge deraf gled det stridbare Lav efterhaanden fuldstændigt ud af Spillet; allerede fra Midten af Aarhundredet var man begyndt med at lade de Pladser i Lavet, der bleve ledige ved Dødsfald, staa ubesatte; i 1853 stod to, i 1859 tre, i 1862 fire Pladser ledige, og af Resten benyttede nogle slet ikke deres Ret, og de andre korte kun 2 å 3 Nætter om Ugen; af disse udførte flere ikke engang til den offentlige Kule, men til Myginds Oplag eller direkte til Landet; paa den anden Side steg Antallet af de private Vogne fra 20 i 1859 til 31 i 1865, fordelte paa 6 Entreprenører. Som Følge heraf aftog Udførselen til Kulen paa Amager stadigt; hvor stærk Nedgangen i Natførerlavets Udførsel var bleven i Aarenes Lob, viser bedst en Opgjorelse fra den i 1857 med en fast Løn af 500 Rdl. ansatte Opsynsmand, der desuden havde Andel i Kontorets Indtægter; denne Andel udgjorde i 1857 ca. 460 Rdl., men var i 1867 gaaet ned til ca. 45 Rdl., saa at han, skjøndt han i 1862 havde faaet et Lønnings- tillæg af 220 Rdl., dog i 1868 havde ca. 200 Rdl. mindre, end da han ansattes. Da en Entreprenør, der hidtil havde udført til Amager udenfor Byens Grund, i 1866 søgte om at maatte anlægge en overdækket Beholder ved de gamle Kuler samt leje disse, fik han vel ikke strax Tilladelse dertil, men i 1869 gaves den ham paa Betin- gelse af at modtage i den overdækkede Beholder al den