Kort Veiledning til Kundskab om Electrisiteten for Ungdommen og læg Mand
oplyst ved Forsøg med en dertil indrettet Electriseer-Maskine
Forfatter: Jacob Saxtorph
År: 1807
Forlag: Trykt og forlagt Andreas Seidelin
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 100
UDK: 537
DOI: 10.48563/dtu-0000284
Noter
Elektrificermaskine
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
ringe med Klokkerne have troet at kunne fordri-
ve Tordenvejret, og som ved deres ivrige Ar-
beide vare blevne svedige. Man ftaae ikke for
ncer Speile, iscer naar de ikke ere indfattede i
Metalrammer, da Lynilden ved dem ofte ledes
af Belcegningen, og spromge Glasset med Vold-
somhed i Stykker. Det er heller ikke upassende,
at lcegge Kaarder eller andre metalliffe Ting fra
sig i Tordenvejr, og at opholde sig omtrent
midt i Stuen, for at vcere saa langt fra Ov-
nen og Vcegen som mueligt. Ved gibsede Væ-
relser har man Exempler paa, at Lynilden har
fulgt de Staaltraade, hvormed Rorene ere ferfte-
de til Forflalningen, og afsprengt Gibsdækket.
At plante et hoyt Trcee f. Ex. en Poppel el-
ler 2Efl 8 a io Alen fra et Bondehuus,
som kan roekke flere Alen over det, kan
ogsaa t Mangel af en egentlig Afleder, ansees
som en Forsigtigheds Regel, som endog Erfa-
ring i dette Aar har viist at voere nyttig. Dog
ansee Ingen denne Optegnelse af Forsigtigheds
Regler i Tordenvejr som Stadfæstelse for den
barnagtige Frygt-, som saa mange yttre, naar
det tordner, ret ligesom ethvert Lynslag draebte
et Mennefle, og ethvert Tordenskrald var et
sikkert Dodsbudflab; da det dog saa sjeldent
indtræffer, at Lynilden drceber et Mennefle, at
man, som Overhofrnarflal Hauch siger i den
anførte Afhandling, kan antage, at der i