Kort Veiledning til Kundskab om Electrisiteten for Ungdommen og læg Mand
oplyst ved Forsøg med en dertil indrettet Electriseer-Maskine
Forfatter: Jacob Saxtorph
År: 1807
Forlag: Trykt og forlagt Andreas Seidelin
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 100
UDK: 537
DOI: 10.48563/dtu-0000284
Noter
Elektrificermaskine
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lrcekke de hinanden indbyrdes, og efter Be-
rerelsen hore de begge op at vise Electrisitet.
Heraf flutter man, at de fo rstjettige Ar-
ter af ElectrisiteLer maa i Forhold
til hinanden indbyrdes, vcrre af
samme Beskaffenhed, som de Ster-
rølfer, man i Mathematiken kalder
modsatte, d. e. saadanne, som ikke kan tælles
sammen, uden at den mindre drages fra den ftørre
og det overblevne faaer samme Navn, som det den
ftorre har; saasom naarman vilde lægge io Rd.
Formue og 6 Rdlr. Gjeld sammen, da kunde det
hverken blive 16 Rd. Formue eller 16 Rd. Gjeld;
men man maatte tage de 6 Rdlr. Gjeld fra de
i o Rdlr. Formue, og den rerte Sum vilde da
vcere 4 Rdlr. Foymue. Ere begge de modsatte
Storrelser lige store, og de tælles sammen; da
hceve de hinanden, og Summen bliver o: saa-
som 4 Rdlr. Formue og 4 Rdlr. Gjeld lagt
sammen giver o. Man betegner i Mathemati-
ken de modsatte SLorrelser med Tegnene for Ad-
dition og Subtraction med + og —, og kalder
den, som man Lillcegger Tegnet +, positiv
eller bekrcestende, nemlig i Modscetning med
den, fom man giver Tegnet—, hvilken man
da kalder negativ eller ncegtende, nemlig i Mod-
sætning med sin bekrcestende; thi i og for sig
selv betragtede ere de begge virkelige Storrelser.