Kort Veiledning til Kundskab om Electrisiteten for Ungdommen og læg Mand
oplyst ved Forsøg med en dertil indrettet Electriseer-Maskine

36 stilling sig let bekrcefte. Man flaffer sig til ben Ende blot en liden Conductor, f. Ex. en liden Tinftang paa omtrent 9 Tommers Lcengde og Tommes Diameter, eller en Trceftang af samme Storrelse beklædt med Tinfolie (Stanniol); denne isolerer man paa en Glasfod, hvortil wan i Mangel af anden kan bruge et omvendt Viinglas, og binder et Electrometer paa hver Ende; man omdreier nu Maflinen, og opvcek- ker saaledes ElectrisiteL f. Ex. i dens + Conduc- tor, og bringer derpaa den omtalte Conductor ind i Maskinens Virkekreds; men ikke saa nær, at der skeer Meddelelse ved Gnist eller Udstrem- ning; man vil da erfare, at begge ElectromeLrene gaae ud fra hinanden. Bed at prsve deres ElectrisiteL med en gnedet Glas- eller Lakstang, vil man erfare, at det Electrometer, som vender imod Maskinen, har — E., og det, som er lcengft fra den, har 4" E.; altsaa er Lederens naturlige Electrisiteter forbedfe hver til sin Ende af den ved at bringes i Mastinens Virkekreds. Bringer man Stangen ud af Maskinens Virke- kreds uden at berøre den, da gaae begge dens adflilte Electrisiteyr igjen sammen, og begge Electrometrene falde. Bersrer man, medens den er i Virkekredsen, den Ende af Lederen, som er længst fra Maflinen, da borttager man der- ved den + E., som af Maskinens -j- E. var