2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

194 Pelsværkfarveriet har bestaaet omtrent i 100 Aar og vinder Aar for Aar ftørre Udbredelse, fordi der ogsaa heri gjores ftørre Fremskridt ved at benytte Videnskaberne. Man har ogsaa lært at give Skindene en ftørre Varighed, end det tidligere var Til- fældet, ja at de farvede Varer bestandig vinde flere Yndere, da tilmed Haarene selv ved Farven opnaaer en sikkrere Beskyttelse mod Mol. Hvad Farvningen selv angaaer, faa adskiller man'to væsent- lig fra hinanden sorfljellige Grene, nemlig: Koldfarveriet eller det saakaldte Vildtvarefarveri, og Dyppefarveriet, hvilket udfores med lunken Farvevædske. Koldfarveriet, hvilken nu næsten udelukkende kun finder Anvendelse til Farvning af de saakaldte Vildtvarer, er et hoist besværligt Arbeide, som ikke alene udfordrer en meget stor Be- hændighed, men ogsaa en særegen Accuratesse og en vis Kunst- færdighed, da ellers den onskede Nuance eller Schattering let forseiles, og de vedkommende Varer, istedetfor at blive sorskjon- nede, let aldeles fordærves. Vildtvarefarveriet befatter sig kun med de to Farver, sort og brunt, hvorved der imidlertid opnaaes et meget smukt Resultat. Meget Pelsværk bliver udelukkende farvet paa Spidserne, dog kan dette kun fkee, naar Underhaarene i og for sig allerede ere smukke og regelmæssige i Farven og Schatteringen. Denne vanskelige Deel af Farveriet kaldes „Blenden". Det er begri- beligt, at denne Blenden maa udfores meget forsigtigt, da Un- derhaarene ellers ville antage Furve, og Udseendet og Værdien ellers let vilde forringes derved. Denne Blenden foretages navnlig paa Bisamfkind i Brunt, og paa brune Katteskind i Sort. Andre Skind, især lhsfarvede, blive lysebrune i Underfurven vg farves meer eller mindre mørkebrune indtil sorte paa Spid- serne. Dette udfores ved de engelfle, franste og brabanske Kanin- og Katteskind. De brogede og spættede Skind derimod farves sædvanlig sorte ligetil Grunden. Hvad Farvningen selv angaaer, faa stilles Haarene først ved deres Fedt ved Behandlingen af Skindet med Kalkvand og gjores derved modtagelige for Optagelsen af Farven. Paaforin- gen af den kolde Farvevædske skeer derefter ved en borsteugtia Pensel. Efter hver Paastrygning skal Skindet torres og ved Klapning befries fra den overflødige Farvevædfle, forend der paafores et nyt Anstrog. Mange Skind, til Ex. af den ain erb kanske Los og Vildkatten etc., udfordre 20 og endnu flere Anstrog, inden Farven viser sig regelmæssig smuk og dyb.