2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
kan faaes et Overblik over Qvaliteten, hvilket kun kan opnaaes
ved en god Sortering.
Detre er en Kunst, der er svær at lære, ben udfordrer et
ovet Blik og et hurtigt Begreb om de mindste Afvigelser. Kun-
sten er lettere al udove ved færdige Barer end ved raa, og dog
maa der allerede ved disse ogsaa foretages en Sortering.
Farverne og Farvningen af Pelsvcerk.
Da foranstaaende Afhandling om Pelsværk af Keferstein egent-
lig kun er et Overblik over Gangen i Farvningen, sial der i det
Folgende gives en Fremstilling af selve Farvningen af Skindene, af
L. F. Dietrich, men det bliver da nødvendigt at gjentage enkelte
Punkter, for at fa ae et samlet Hele.
Raat eller kun garvet Pelsværk har ofte en Farve, der ikke
tiltaler Fordringerne ved Bruget. Mange Skind af ædlere Dyr,
til Ep. af Zobelen, Wdelmuaren, Odderen, ere derfor kun af
ringe Værd, fordi Overhaarene enten ere for lyse, eller for
morte, for korte eller for sparsomme, fan ut de lyse Grundhaar
skinne paafaldende igjennem. Andre Skind, til Ex. de af de
graa og plettede Katte, ere skattede paa Grund as deres tætte
Haar, men ville paa Grund af deres uanseelige Farve ikke let
sinde Kjsbere. Det ædlere Pelsværk har ogsaa imellem Pletter
eller mindre anseelige schatterede Striber; og da Moden desuden
ikke sjeldent fordrer meget Pelsværk, snart af denne og snart af
hun Farveschattering, hvilket ikke forekommer hyppigt i Naturen,
faa har inuit opfundet den Kunst, at forædle Pelsværket ved
Farver, en Kunst, der finder en sua udbredt Anvendelse, at
man kun ved fa are faa Pelsvaresorter kan erklære, at de ikke
ere farvede.
Pelssarvningen danner en ikke ubetydelig Erhvervsgreen for
en egen Klasse af Bundtmagere, hvilke sore Navn af Pelsfar-
vere. Pelsværket farves enten indtil Grunden af Huurene, idet
hele Skindet mddhppes r Farvevædfken og saaledes farves ogsaa
Huden, naar den ikke er dækket med et Passende Overtræk, eller
ogsaa farves kun Haarspidserne, idet Farvevoedsken stryges paa
Haarene med en Borste. Denne Fremgangsmaade kaldes Blen-
ding eller Strygning. Huurene kunne især takke deres naturlige
Farve for et i dem indeholdende Stof, hvilket for en Deel er
af feed og for en anden Deel af harpixagtig Natur og har ikke
nogen Modtagelighed for de fleste Farvestoffer. Skulle Haarene
altsaa farves, maa dette Stof enten bortskaffes eller modificeres