2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

198 kan faaes et Overblik over Qvaliteten, hvilket kun kan opnaaes ved en god Sortering. Detre er en Kunst, der er svær at lære, ben udfordrer et ovet Blik og et hurtigt Begreb om de mindste Afvigelser. Kun- sten er lettere al udove ved færdige Barer end ved raa, og dog maa der allerede ved disse ogsaa foretages en Sortering. Farverne og Farvningen af Pelsvcerk. Da foranstaaende Afhandling om Pelsværk af Keferstein egent- lig kun er et Overblik over Gangen i Farvningen, sial der i det Folgende gives en Fremstilling af selve Farvningen af Skindene, af L. F. Dietrich, men det bliver da nødvendigt at gjentage enkelte Punkter, for at fa ae et samlet Hele. Raat eller kun garvet Pelsværk har ofte en Farve, der ikke tiltaler Fordringerne ved Bruget. Mange Skind af ædlere Dyr, til Ep. af Zobelen, Wdelmuaren, Odderen, ere derfor kun af ringe Værd, fordi Overhaarene enten ere for lyse, eller for morte, for korte eller for sparsomme, fan ut de lyse Grundhaar skinne paafaldende igjennem. Andre Skind, til Ex. de af de graa og plettede Katte, ere skattede paa Grund as deres tætte Haar, men ville paa Grund af deres uanseelige Farve ikke let sinde Kjsbere. Det ædlere Pelsværk har ogsaa imellem Pletter eller mindre anseelige schatterede Striber; og da Moden desuden ikke sjeldent fordrer meget Pelsværk, snart af denne og snart af hun Farveschattering, hvilket ikke forekommer hyppigt i Naturen, faa har inuit opfundet den Kunst, at forædle Pelsværket ved Farver, en Kunst, der finder en sua udbredt Anvendelse, at man kun ved fa are faa Pelsvaresorter kan erklære, at de ikke ere farvede. Pelssarvningen danner en ikke ubetydelig Erhvervsgreen for en egen Klasse af Bundtmagere, hvilke sore Navn af Pelsfar- vere. Pelsværket farves enten indtil Grunden af Huurene, idet hele Skindet mddhppes r Farvevædfken og saaledes farves ogsaa Huden, naar den ikke er dækket med et Passende Overtræk, eller ogsaa farves kun Haarspidserne, idet Farvevoedsken stryges paa Haarene med en Borste. Denne Fremgangsmaade kaldes Blen- ding eller Strygning. Huurene kunne især takke deres naturlige Farve for et i dem indeholdende Stof, hvilket for en Deel er af feed og for en anden Deel af harpixagtig Natur og har ikke nogen Modtagelighed for de fleste Farvestoffer. Skulle Haarene altsaa farves, maa dette Stof enten bortskaffes eller modificeres