2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
206 oplosning, fortyndet med dobbelt saa mange Vægtdele Vand, til der fremstaaer en plastisk Deig, saa at den som almindelig Mortel kan anvendes til Udspækning. Denne Mortel gjor ogsaa god Tjeneste til Udsugning af Muursteen og overalt hvor det gjælder at sikkre mod Luft og Fugtighed. Alt eftersom der tilsættes mere Sand eller Kridt og i mange Tilfælde at anvende Vandglasoplosningen noget concentreret, vil dens Natur blive forfljellig derefter. Efter Udtørringen, hvilken finder Sted i faa Dage, bliver den steenhaard, og skal, som allerede ovenfor er beskrevet, gjen- tagende mættes med en Nutronvandglasovlosning. Denne sidste er billigere end Kalivandglas og er i den nævnte Hensigt fuld- kommen tilstrækkelig. Naar nu Undergrunden er fremstillet paa den ene eller anden af begge de angivne Maader, kan man efter Udtørringen strax gaae over til Farveanstroget. De Farver, der flulle anvendes, maae forend de komme i Bersring med Vandglasset, forst fugtes med saa meget Regn- eller Flodvand, at de netop ere gjennemtrcrngte deraf, dog uden at være flydende. Jo mere plastisk og eensartet denne Farve- deig er, jo bedre blander den sig bagefter med Vandglasset og jo mindre behover man at frygte for en Sammenlobning af Farven. Ogsaa her udfores de forfljellige Anstrøg saaledes, som tid- ligere anført, kun maa der helst anvendes Dobbeltvandglas. Efter 24 Timers Forlob kan et nyt Anstrog folge, og naar en Udvittring af det fulfure Natron befrygtes, lilraades det at ud- fore det sidste Anstrog med Fixeringsvandglas, Der, maa være rigtig fortyndet, idet man dog maa brage Omsorg for, at det udarbejdes saa meget som muligt, for især at fremstille en Regelmæssighed paa de Steder, der maaskee indsUge Vædsken mindre godt, Hvad Valget af de forfkjellige Farver angaaer, er det alde- les ikke ligegyldigt, da mange af dem ved blot at berøres af Vandglasset, lobe sammen til ubrugbare Masser, og det er især Tilfældet med de, der fra deres Tilberedningsmaader endnu indeholde fri Svovlsyre. Andre Farver forandres væsentlig i deres Tone og af disse Grunde kunne til Ex. ingen Farver anvendes, der nedstamme fra det organiske Rige, da de tidlig eller sildig ville bleges. Ikke destominde bliver Valget af de hensigtsmæssigste Farver endnu saa overordentligt mangfoldigt, at man ikke derved kan komme i Forlegenhed. Forfatteren, H. Wagner, meddeler, at han selv i den senere Tid foretager Prover med alle de Farver, der tage