2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

210 Qviksslvdampene, idet de indgaae en uflabelig Forbindelse med dem. Hertil vilde Chlor egne sig bedst. Man behøver nemlig kun iit udbrede en megen lille Qvantitet Chlorkalk i et med Qviksolvdampe inficeret Værelse, for at faae de sidste til at for- svinde som Folge af Forbindelsen med Chlor, cg hvorved de overfores til Qviksolvchlorur eller Calomel. Denne Calomel, der er fuldkommen uskadelig, naar den i meget ftnaa Portioner absorberes gjennem Fordoielsescanalerne, ville maaflee være temmelig stadelig, naar den i Tilstand af det allerfineste Pulver skulde komme ind i det menneskelige Legeme ved at indaandes; dette vigtige Sporgsmaal kunde kun asgjores ved Forsøg. Men dette hindrer ikke fra at benytte de nævnte Egenskaber ved Chlo- ren for at fjerne Forgiftningsaarsagen fra Qviksolvarbeiderne. Som bekjendt er disse Arbejderes Hud og især den paa Hæn- derne stærkt imprægneret med Qviksolv; dette Metal bliver, som Professor Mergel har godtgjort, endnu tilbage efter en gjen- tagen Vast med Vand alene, medens det ved Vask med chlor - holdigt Vand hurtigt fjernes; dette skul man udelukkende anvende i Speilfabrikkerne til Rensning af Legemet. Hoad Klæderne angaae, maae de i Værkstedet benyttede aldrig bæres udenfor dette, da de ligeledes ere inderligen gjennemtrUkne med Qvik- solv, og under Hviletiden bor man udsætte sig for en meget svag Chlorrogning. Provede Arckrog, der srkkre Troe aldeles mod Ild. (Efter Fr. Sieburger.) Det er ikke nødvendigt at udvikle nærmere hvor vigtigt et ildfast Anstrøg, og især saadant et er, der bestandigt er udsat for en hoiere Temperatur, eller i Nærheden as Flammer er udsat for den Fare, let at fænge Ild. Technikernes Opmærk- somhed har fra de ældste Tider været rettet derpaa. Nylig har man til den Hensigt især anbefalet to Midler: Chlorzinken og Vandglasset. Begge ere lige godt egnede til at sikkre det der- med anstrogne Træværk mod Antændelse. Men Chlorzinken har den Feil, at i de Tilfælde, hvor dermed imprægneret Træ- værk forbrændes, det vil sige, er udsat for en Temperatur, ved hvilken det uden det bestyttende Anstrøg vilde brænde i Flamme, udvikler en utaalelig Damp af fordampet Chlorzink, hvorved AtmoSphæren i Omgivelsen deraf bliver utilgjængelig for Men- nesker. I Brceddehuse, hvis Træ var strøget med Chlorzink, hvor der paa en eller anden Maade opstod Ildebrand, vilde