2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
221 En brugbar FLuesmockker. (Efter Dr. O. Dammer.) Ligesom saa meget Gammelt bliver ogsaa under mange Om- stændigheder Fluesmækkeren taget i Brug, og den giver Mange en .Underholdning, men imellem til Wrgrelse, naar Slaget fleer omsonst. Luftens Tryk redder ofte Fluerne fra Doden; for- synes Smækkeren med fine Huller, saa tæt som muligt, und- gaaer endog den mindste Flue ikke Slaget. Guldgevinst i Lapland. (Efter Doctor E. Jacobsen.) Forfatteren meddeler Folgende efter I. H. Langer: Efterat man allerede tidligere har funbet Guld i forstjellige t^gne af Lapland, men vel kun i ringe Mængde, gik for nogle 2lar siden en uis Ewast, der havde været i Californien, tillige- med nogle Medhjælpere derop for at føge Guld; paa kort Tid indvandt de mere end 1OOO Mark Guld. Ved dette betydelige Udfald blev den almindelige Opmærksomhed vækket, og versandt en temmelig stærk Tilstrømning Sted as Gtlldsegere til de guld- forende Egne, og deriblandt var der Mange, som ikke havde de nødvendige Midler eller Erfaring dertil. Ved en allerhøjst bekræftet Ukas sra det finlandske Senat af 8de April 1870 blev det anordnet, at Guldssgeriet i Lapland kun maatte foretages ester Udleming og at den, der driver det, num godtgjore, at at han har de nødvendige Midler til Driften. Som Folge deraf dannedes der Selflaber, der i Enden af Juni Maaned 1870 vare beredte til at organisere en Administration, hvorved 19 Selskaber meldte sig til Guldvaskeri. Ardeiderne begyndte ved Bredderne af Floden Tanna ved Jvalo; paa det Sted indret- tedes ser en^vidtloftig Bygning med Barakker for Arbejderne. Fra russisk ^ide, thi Floden Tanna dannede Gramdsen mod Jtorge, strakte Arbejdet sig langs med Floden ved Jvalo, Aasko og ved Tanna-3uk, senere ogsaa ved den anden Bred af Kenna og Kytrien. Det største Gehalt udviste Floden Tanna Det fundne Guld havde for det meste Spor af Platin. Forekom- sten as Guldet havde megen Lighed med Forekomsten i Califor- nlen ned Floden San Sacramento. Det indvundne Guld kom enten frem i Trærender eller ved Hjælp of den ealifornifle Væat. Det guldforende Distrikt strakte sig paa 36 Werster ovenfor æller nedenunder Colonien; længere hen tabte Sporene sig meer