2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

239 Sehandling af Trce, der jkal lakeres. (Efter H. Creuzburg). Enhver Gjenstand af Dræ, der stal lakeres, maa forud be- arbejdes reen, jævnes godt, glattes og poleres. En fuldkommen Jævning og Glatten, kan dog kun frembringes ved den saa- kaldte Slibning; thi uagtet al anvendt Umage og Omhyggelig- hed og ved den rigtigste Bearbejdning med Høvlen, lader der sig dog sjeldent eller aldrig fremstille en fuldkommen glat Grund- flade, hvorfor en Slibning, der borttager alle Forhøjninger og Ujævnheder, bliver absolut nødvendig. For at flibe de færdige Træarbeider, betjener man sig af forstjellige Hjælpemidler, navn- lig: Pimpesteen, Skravgræs, Haiflind, Glaspapir, Trippelse, flemmet Kridt, hvidt præpareret Hjortetak o. s. v. Jævningen og Glatningen af Træflader udfores paa folgende Maade: Gjenstanden udarbejdes forst med Skrubhøvlen, derpaa med Slethovlen, og jo renere dette Arbeide foretages, desto mindre Efterhjælp har man uodig. Naar det er fleet, flulle alle Rev- ner, Ridser og Huller i Træet udkittes tilbørlig og dertil tages enten Blhhvidt, Monnie, Umbra og en Smule Sølverglød, der Udrives med lidt varmet Linolie til en tyk Deig, og den stryges i alle synlige Huller. Eller man kommer vandrevet Kridt i varm Huvsblasliim og danner det til en stiv Deig, som fyldes i alle Aabninger med en tynd Kniv; eller ogsaa koges 60 Gram Liim i 1 Pd. Vand og naar det er oploft, kommes 90 Gram Rugmeel og en Theefkee stedt Almi deri og omrores godt; til- sidst rives nogle Ark graat Filtreerpapiir i Smaastykker og disse tilligemed en tilstrækkelig Portion sigtede Saugspaaner kommes i Limey i en rummelig Kjedel og rsres til en con- sistent Masse, som stryges i Ridser og Sprækker paa Træet og afpudses godt efter Hærdningen. Dette er endog nødvendigt ved saadant Træ, der ikke er aldeles reent og flint og har meget fine Ridser og Porer, men forresten af meget Værd, thi Beitsen og Lakeringen kan desuden ikke tilbørlig dække disse Steder. Naar det bearbejdede Træstykke er udbedret paa den ene eller anden Maade, bliver Træfladen aftrukket med en god og skarp saakaldet „Ziehklinge", men derefter flint og ziirligt afrevet paa- tværs af Aarerne enten med et Stykke fugtet Pimpesteen, der er slebet glat paa den ene Side paa en grov Slibesteen, eller med Skravgræs, eller Haiflind, og dette Arbeide fortsættes faa længe, til det Hele er blevet glat og der ikke mere kan foles noget Ru derpaa. Derefter stodes Pimpesteen, der er udglodet i Ilden, til et rigtigt fiint Pulver, det sigtes gjennem den aller-