2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
211 hvidt Filt, der trykkes t præpareret, hvidt, flint pulveriseret Hjortetak, og dermed poleres den flebne Traflade faa længe, til den er blevet faa glat og glindsende som et Spejlglas. Til- fidst poleres den endnu med et gammelt Silkelommetørklæde og flint Pudder, hvorved der opstaaer den hoieste Grad af Fiin- hed. Jstedetfor det hvide Pudder eller hvid Stivelse kan der ogsaa bruges fiin pulveriseret og stemmet Trippelse og polere dermed. Tilsidst bliver ogsaa her den blændende Glands frem- bragt ved et Silketørklæde eller endnu bedre ved en egen dertil indrettet Hovl, der bestaaer af et fiirkantet, langagtigt Stykke Træ, hvis underste Side er overtrukket med Skind og Udpol- stret, hvorimod den oberste er forsynet med et Hoandgreb. Den Indretning, at man beqvemt fan holde paa denne Høvl, og trykke tilstrækkeligt med ben, letter Poleringen meget. Men man kan ogsaa polere det flebne eller derefter beitsede Arbeide paa fol- gende Maade: Man kan efter Ens Haand lade sig forfærdige en stramt slut- tende af sæmsgarvet Læder syet Pose, deri stikkes den tørre Haand, der dyppes i Poleermassen, som bestaaer af den fineste, stovlignende Trippelse, Haarpudder eller calcineret Viinsteen og bearbejder Trcrarbeidet i Kredse faa længe dermed, til det har antaget den hoieste Glands. Naar Fladen as det naturlige Træ er afslebet paa den ene eller anden Maade og derefter er poleret blank, fortsættes Ar. beidet, der retter sig efter folgende Punkter: a) om det tilderedte Trcrarbeide flal blive i dets naturlige Farve, eller om det skal overtrækkes med en lys Lakfernis; b) om det flal beitses og lakeres; c) om det først flal overtrækkes enten med Liim-- eller Olie- farve og da med en farvelos Lakfernis; eller d) om det enten stal mættes med Linn eller Fernis og der- pda behandles med forfljelligfarvet Lakfernis. Til a) Til Smaasager som Uhrfoutteraler, Etuier, Syæsker, der ikke ere underkastede stærk Rivning eller Slid, anvendes for« deelagtigst Spiritusfernis, men til musikalske JnstrUmenter og navnlig Meubler tages feed Copallak, for Varighedens Skyld. Førend Lakken paastryges, maa den polerede Grund fsrst gives 1—2 Anstrøg of tyndt, lyst, varmt Liimvand, for at det sorste Lag Lak ikke flal tilsuges af Træet. Paa finerede Sager, der let tage Skade af Limen, kan der ogsaa benyttes Gummivand, som tilberedes af 15 Gram Gummi arabicum, der maa stilles ved alle morke Stykker, oploseS i en kneben halv Pot varmt Band, filtreres heed gjenuem Lærred, afkjoles og stryges kold paa. Beflaffenheden af Træet har megen Indflydelse. Et smvkt, 2500 tcchniske Nyheder. 16