2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

242 fast, fiintaaret eller flammet Trce som ZEble-, Pære-, Blomme-, Kirsebær- og Buxbomtræ, eller Ahorn-, Esk-, og Kornelkirse- bcrrtrce vinder meget ved Lakering med en fim, lys Lakfernis uden Farve og faaer et smukt Udseende. Hvorledes Lakken paa- stryges og flibeS samt poleres vil sees under b. Til b) Naar Træet stal beitses, fleer dette forst, naar det er afflebet med SkravgræS eller flemmet Pimpesteen paa Filt og det med samme Omhyggelighed som forste Gang, og afgnides derpaa med et flint Klæde. Derefter giveS et Anstrog med tynd, lys Liim, for at Lakken ikke flal trænge ind i Træet. Naar Liimlaget, som gives 1—2 Gange, efterat det forste er lerret, atter er fuldstændigt tort, afslibes ogsaa dette, til Fladen er aldeles glat og blank paa den nævnte Maade, og forst der- efter paastryges Lakken. Denne Paastrhgning flal udfores i et opvarmet Værelse, og ikke i fri Luft. Er det Spiritusserms, flal den paastryges med en flad, bred Pensel af fine Haar og ikke Borster, som ere indfattede i Blik, og Skrogene maae stadigt flee i een Retning, saaledes, at det ene Strsg ikke dækker det andet, for at opnaae en glat Flade, og det maa bemærkes, at der horer endeel øvelse dertil, og navnlig ved saadanne Gjen- stande, der have mange Hjerner og Vinkler, ligesom det maa iagttages, at Penslen ikke afstryges paa de skarpe Kanter, hvor- ved Fernissen kommer til at lobe. Der kan ogsaa her benyttes mindre Haarpenfler. Der gives flere Lag Lak, der hver Gang tsrres aldeles, og det er rettest, at eftersee hvert tørret Lag meget nøie, thi findes der Ujævnheder, maae de afflibes og po- leres, inden det næste Lag fornyes. Slibningen udføres paa samme Maade som ved Træslibning, og det maa iagttages, at Slibningen ikke foretages faa langt ned i Lakken, at Træet kom- mer frem. Den sidste Glandspolering udfores paa folgende Maade: En reen Klud af gammelt, brugt Linned sugtes med Bomolie og dermed gnides under stærkt Tryk alle de flebne Steder. Derefter dyppes en anden lignende Klud eller helst et gammelt, blodt Silketørklæde i fiint Pudder, der ogsaa kan sigtes gjennem en Silkesigte over Fladen, og dermed poleres, til alt Fedtet er forsvundet, og til Arbeidet udviser den hoieste Glands, der langt overgaaer enhver anden Snedkerpolitur. Til c) Træarbeider, der hverken have en naturlig smuk Farve, eller lade sig godt beitfe og overhovedet er af blod Be- staffenhed, pleier man sædvanlig forst at give et Liim- eller Oliefarveanstrog og da at overtrække dem med en farvelos, lys Lakfernis. Skal Trcearbeidet have en Liimfarve, der stal bedækkes med en Lakfernis, tilberedes et godt Liimvand, enten af reen, engelsk