2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
243
Hornliim, eller kslnfl Snedkerliim, eller bedst as Strimler og
Affald af hvidt Pergament. Det udfores paa folgende Maade:
3 Hvidlog og x/s Haandfuld Malurtblade kommes i P/4 Pot
Vand, indkoges til 73 Deel, sies gjennem Lærred, tilsættes 3/<
Pd. stærkt Liimvand, x/2 Haandfuld Salt og 7» Pd. Eddike.
Med dette hede Liimvand, der paa ingen Maade maa være for
stærkt, bliver Trcefladen mættet, til alle Porerne ere godt luk-
kede, uden dog at drive Arbeidet saa vidt, at der dannes en
Liimflorpe. Nogle paaføre Liimvandet meget tyndt og varmt,
for at det bedre flal trænge ind i Træet, og Limen ikke flal
springe af igjen, naar den torrer; og derpaa forstærke de Liim-
vandet, til fuldstændig Mætning af Træet. Andre anvende Liim-
vandet koldt og af eens Styrke, og denne Maade fortjener ogsaa
Fortrinnet ved saadanne Træsorter, der gierne kaste sig, eller
ved de, der udarbejdes meget fine og tynde. Naar Liimgrun-
den er godt tørret, slibes den af med S kravgræs og afgnides
derpaa med et linned Klæde. Derpaa flal der gives en Grund
af Kridt og Liimvand.
Til den Ende stryges der fiint, pulveriseret Kridt i stærkt
Liimvand paa Ilden, Potten tildækkes, stilles en halv Time i
Nærheden af Ilden, for at Blandingen kan holde sig varm og
Massen omrores fra Tid til anden. Dette Kridtvand med
Liim stryges paa 6—8 til 10 Gange, idet det skal være varmt
og tyndt, med en stor Bmstepensel? Paastrygningen flal være
tynd og regelret, og naar hvert Anstrøg er tørt, afflibes det med
Skravgrces eller fiint pulveriseret Pimpesteen og renses derefter
med et Klæde. Jftedetfor Kridt kan der ogsaa benyttes engelsk
Blyhvidt, der rives fiint paa en Glasplade med Band, sættes
i smaa Bunker, tørres, rives atter tort og blandes med Per-
gamentliim, som er gjort lunken i hedt Band. Denne hvide
færdige Grund dcekkes nu med en Farve efter Behag. For at
udfore dette rives 2 Dele Farve og 1 Deel Liimvand efter
Vægt, rigtigt fiint; denne Blanding gives en saadan Conststents,
at Farven ved at optages med Penflen af Potten kan trækkes
i Traade, og det forste Streg gjores rigtigt varmt; det næste
Strsg bliver mindre varmt og saaledes videre, men aldrig ganfle
koldt? Farven maa ved Bruget ofte omrores og stryges saa
tyndt og egalt som muligt. Tallet af Farveanstrsgene, der hver-
gang maa torres fuldkomment, afhænger deels as Farvens Dæk-
ningskraft, deels af Træets Beskaffenhed og dets Bestemmelse.
Ved hvert Anstrøg er det efter Torringen aldeles nødvendigt at
slibe det, thi ved at den Omhu, der anvendes ved Strygningen
af Hovedfarven, kan dog alle Ophsininger sjeldent aldeles^und-
gaaes; Slibningen af alle Anstrøgene fleer tørt, ligesom Slib-