2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
246 Arbeide under Tørringen fikkres for Støv, Fugtighed og stærk Sommerhede: kan det ogsaa lykkes for Begynderen at udfore et smukt Arbeide, naar han nøie folger de givne Regler, det vil sige, naar Oliefernissen og Lakken selv besidder de nødvendige gode Egenskaber. Til d) Tilsidst maa endnu nævnes de Troearbeider, der flulle overtrcekkes med forfljelligfarvet Lakfernis, efterat de ere flebne tørt, rensede for al Smuds og enten grundede med Liim eller varmt med en god Oliefernis. Hvorledes Grunden paa- ssres, er allerede omtalt, men det maa blot bemærkes, at Gjen- standen maa være aldeles reen og fri for alt Fedt. Det er forsigtigt fsrst at afrive enhver Flade med Hvidlog, førend den forsynes med Farve. Men naar nogle Lakerere paaføre Hoved- eller Dækningsfarven uden en Grund af Okker eller Blyhvidt, blot i den Hensigt at spare Tid og Omkostninger, kan denne Fremgangsmaade aldrig billiges, og der spares desuden Intet derved, men Arbejdet falder langtfra saa smukt ud. Efterat Grunden er udfort paa den ene eller den anden Maade, torret og tilbørlig stedet, rives to Dele af den valgte Farve, istedetfor en Linoliefernis, med en Deel rectificeret Terpentinolie, efter Vægt, saa flint som muligt, fortyndes derpaa tilbørligt med en seed Lakfernis og stryges strax paa. Her maa Farven ogsaa omrsres flittigt, og naar hvert Anstrsg er aldeles torret og haardt, slibes det med vaad Pimpesteensmasse, eller med en flint glattet, udglødet og tør Pimpesteen, der ofte dyppes i Vand og fra Tid til anden afslibes paa en anden Pimpesteen, samt afvaskes tilsidst med en Svamp og bagefter med et tørt Klæde. Tallet paa Anstrøgene, der i Almindelighed gives kolde, afhæn- ger af Farvens Dcekskrast. Graaagtige og blaaagtige Farve- toner, der ikke dække godt, behsve flere Strøg, end brune, merke - gule, rodbrune og andre morte Farver; ligeledes maae alle Strøg, der ere bestemte til det Fri, som til Ex. 2)øre, Vin- duer, Gelændere og Gitterværk, og som flulle tilsættes Hvidt, ikke indeholde det mindste Blyhvidt, men derimod vandrevet Kridt. Det sidste Streg bliver i Reglen ikke slebet, og for det meste tildannet med Terpentinolie, da dets Glands forhoies derved. Det maa slutteligen bemærkes, at alle Efterligninger af Naturtrce ikke ere omtalte her, men hvis Pladsen tillader det, flulle alle de nyeste Erfaringer, der ere gjorte ved den SlagS Arbejder, blive meddeelte i deres Enkeltheder længere henne i Samlingen for dette Aar.