2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
250 foner, der i mange Aar havde forf ømt deres Tænder, hvilke der- for næsten vare blevne sorte, i kort Tid ved at gnide Tænderne med umodne Baldnsddeflaller, igjen erholdt fuldkommen smukke og hvide Tænder. Det bedste Leer til Kakkelovne. (Efter Dr. O. Dammer.) Borax er et fortrinligt Middel for at give Leret ved Sam- mensætning af Kakkelovne en større Holdbarhed. Vil man til Ex. anvende det ved en Jernkakkelovn, tages ^Dele Borax til 4 Dele Leer og de æltes godt sammen. Det danner en sam- menbrændt, meget holdbar Masse. Er der Revner i en Jern- kakkelovn, faa udstryges de fast med fiint, stedt og sigtet Brun- steen, der æltes til en feig Masse med Vandglas. Dette Kit hcrrdes meget hurtigt og bliver faa Haardt som Jern, saasnart Ovnen gjennemvarmes. Rensning af File med Benzol (Efter Dr. O Dammer.) Ved Hjælp af en Kradsbslste og noget Benzol lader enhver Ful sig let og hurtigt rense. Da|k af Faareuld. (Efter Dr. O. Dammer.) Det er en bekjendt Erfaring, at frist, vaflet Faareuld lader sig blege hvidere og leverer altsaa ogsaa renere Farver i lysere Toner, end naar den bringes i Handelen med Faarenes Sved og forst bliver vasket af Fabrikanten. Den sidste seer derfor med Rette paa vaflet Uld og foretrækker denne. Men derved stilles den Fordring, at Ulden vaskes før Klipningen og altsaa paa Faarene, hvilket Landmanden trykker sig ved, fordi han frygter for at flade Dyrenes Sundhed. En Udvei herved er simpel. Det kommer nemlig ikke derpaa an, at vaske den endnu levende Uld, men kun paa, at Sveden ikke faaer Tid til at indtsrre, thi ved Luftens Indvirkning bliver den faa forandret.