2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Fremskridt ved Dcekning med Tagstifer.
(Efter OverbygningSraad von Ferstel).
En tydst Jndustritidende meddeler folgende Fremskridt ved
Dækning med Tapskifer og tilfoier en Fremstilling af tæppe«
agtige og fleerfarvede Monstre af Tagskifer. Et saadant tæppe-
ugtigt Monster er anbragt pan Votivkirken i Wien, oq det
udførtes med to Slags Skifer, et morkesortblaat eller saakaldte
rhinste Skifer, og et Slags lyst graagrsnt, udsort fra „Eisen-
brad" i Bohmen. Dækningen ved Taget paa Votivkirken ud-
fortes paa Trælægter, der vare struede fast paa Tagets Jern-
sparrer. Fugerne paa Skifernes indvendige Side udstroges
med hydraulisk Kalkmortel, for at forhindre Snee og Regn
fra at trænge ind. Dækningsmethoden paa Lægter begynder
mere og mere at udbrede sig i den nyere Tid, da den srem-
byder mange Fordele for Dækningsmaaden paa sammenfalsede
Flader, især kunne beskadigede Steder lettere opdages og uddedres.
Med Hensyn til Dækningens Construktion, anvendes med bedste
Folge det Kunstgreb, at de enkelte Skiferplader foruden den
sædvanlige Befæstning ved Somning paa Lægterne endnn hæn-
ges i smaa Kobbertraads-Hager, hvilke frembyde den Fordeel,
at de for det Forste ved heftige Bindstod tilstade en Bevægelse
af Pladerne, da Hagerne virke som Fjedre, og for det Andet
næsten gjør et Fald af itnbrakkede eller losnede Skifer umuligt,
da Hagerne og de to derover liggende Skifer fastholde dem.
Hagerne ere circa 3 Tommer lange og befæstes altid til Læg-
terne hvor to ved Siden af hinanden liggende Plader siode
sammen.
Conservering af Remme og Lw-ertoi i Staldene.
Det er en bekjendt Erfaring, ot Lædertoi i Staldene meget
hurtigt brækker i Læderet ved den der stedfindende Ammoniak-
uddunstning. Mod denne skadelige Forandring af Læderet have
alle hidtil brugte Sorter Læderfedt og Lædersmorelser viist sig
utilstrækkelige, men Professor Artus har meddeelt, at naur det
brugelige Læderfedt tilsættes en lille Portion Glycerin, der
envog forhoier Glandsen, vil Læderet vedvarende holde sig
smidigt og revner ikke.