2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

275 tilruades det ikke at udfore med chemifle LUdler, da det Lag uf eddike« eller kulsuur Kobber, som naar det er reent kaldes Patina, og som dannes af Luftens Fugtighed, ikke altid har eens Tykkelse, men trænger paa nogle Steder længere ind og tykkere end paa andre. Äf den Grund har saadanne Mynter, der ere rensede med Syrer eller Alkalier, aldeles Udseende som Huden efter Koppesemr, og det er ikke det, der ønskes. Da der under det gronne Lag paa de ægte Mynter t Neglen endnu findes et brunrøbt, fau fremkommer der ester Fjernelsen af det kulsure Kobber endnu en hoist ubehagelig mørf, teglrod Farve. Den ægte Patina, der er glat og modtagelig for Poli- tur, er med Rite den smukkeste Smhkkrlse paa gamle Mynter, Redskaber, Vauben etc. or maa under ingen Omstændighed fjernes, i det hvieste med en tør Borste kun befries fra Stoo og Sund. Den danner sig i Lobet uf Aarhundreder ved en horst ubetyde- lig Tilgang uf Fugtighed, Luft og Kulsyre, altsua paa Mynter i^gobt lukkede Myniskube eller ogsua nuur de ligge begravne i Sund, og har en broget graagren, indtil dyb mørkegrøn, ofte ogfda bluagron Farve, alt eftersom det vedkommende Kobber er reent eller blandet med Vismukh, Tin, Zink, Bly o. s. v. og saaledes forstjelligt legeret. Ved Lufiens Tilgang i uregelmæssig og stærkere Mængde eller onerhovedel under ugunstitie Omstændigheder, bedakker ben raa JUflade Mynten paa den Maude, at Præget ofte alde- les forsvinder derunder og luder neppe de almindeligste Om- rids af Hoveder etc. komme tilsyne. Egentlig ere den Slags Exemplarer fordærvede, men formoder Samleren endog Sjel- benheder eller god Vedligeholdelse derunder, sua maa hun for- sigtig forsoge med en Gravüik, med bestandig Hensyn til Præ- get, at fjerne Laget, der vakker, og lykkes det meer eller mindre, ftal Mynten børstes dygtigt med litit Paraffin, hvorved den vinder i Tydelighed og regelmæssig Farve, ligesom den bækkes noget mod ydre Indflydelse. Til det Ardcide med Gruvstikken horer der imiMertio pyst og Kjærligtied til Sagen, en fast Haund, god Tid og temmelig Kundskab til de foreliggende Sager. 2) Rensning af S olvmynter. Ved denne Rensning kommer del forst an fao, om Solvmbnterne ere forrnstede, det vil sige, meer eller mintre de bu klebe med fulfilint Kobber (Spanflgroni) eller kun ere bierne smudsede. Den navr lig beljenble forte Smuds uf Fedt, S veed, Stov etc. oploser sig let i Petroleum i 5—10 Minutter, hooryau de afvaskes med almindelig yrrn eller hvid Sæde og aflorres i reent Lærred, Bomuld eller FlUreerpupur, dog kun ved at gnide 18*