2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

14 1: 100, men ved denne Farve er ben forudgaaende Behand- ling med Msnatron ikke nødvendig. R»d Beitse, der ligner Magahomtrir, og som trænger dybt ind i Trcret. 125 Gram Guultrce, 48 Gram fineste Fernambuk og 64 Gram renset Potaske koges saa længe i en ny Leerpotte med Pot destilleret Vand, til Beitsen har den ønskede Farve- grad. Det sies derpaa gjennem flint Linned i en anden Potte, ved Bruget opvarmes det, og det fiint afslebne Træ gives et, to eller tre Anstrøg dermed, alt eftersom Farven snfles lys eller mørf. Den er meget varig og taber ikke med Tioen noget af sin Skjonhed. Fim sort Beitse, der ligner Ibenholt. Den anvendes især til Wble-, Pære- eller Nøddetræ, især naar disse Træsorter ikke har fremtrædende Aarer, i hvilket Tilfælde de kunne beitses meget smukt og gjores ftuffen be ligt med naturligt Ibenholt. Der benyttes 125 Gram Galæbler, 32 Gram raspet Campechetræ, 16 Gram Vitriol og 16 Gram destilleret Spanskgrønt Denne Blanding koges i Vand i en god, glaseret Potte, Afkoget filtreres endnu varmt og dermed gives Træet et hedt Anstrsg, hvilket gjentaqes ofte. Til andet Anstrøg benyttes folgende Blanding: 32 Gram rene Jernfil- spaaner overheldes med Va Pot stærk Viineddike, Blandingen op- varmes og afkjoles atter. Efter Afkjolingen overstryges det allerede sort beitsede Træ to til tre Gange dermed, men forste Anstrog maa torreS, forend det naste paafores. Ved Beitsning af Finser, der mane beitses gjennem hele Massen, har man Folgende at iagttage: 16 Gram Salmiak og en tilstrækkelig Portion Staalfiilspaaner kommes i en god brændt Leerpotte, der heldes stærk Eddike derpua og staaer ved jevn Varme i 14 Dage. I en anden Potte kommes stærk Luud, tilsattes grovt stodte Galabler og blaa Brastliespaaner, hvilket ligeledes staaer ved Varmen i 14 Dage. Pæretræs Fi- neer koges nogle Timer i den forste Beilse og blive nogle Dage deri, idet Beitsen afkjoles. Efter denne Tids Forlob behandles de paa samme Maude og i samme Tid i den anden Beitse. Ere Finnerne ikke fuldstændigt gjennembeitsede efter disse Be-