2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

310 Materialier, gives der om ingen nok faa mange deels ubestemte, deels fejlagtige Anfluelser, som over Kulstoffet, hvad enten det er som Tilsætning til Formsandet eller som Overtræk af de færdige (Støbeforme. Han forf øger her at meddele sit Bidrag til Forklaring af disse Gjenstande. Tildannes der en Støbeform af et Formsand, uden Til- sætning eller uden Overtræk af Kul, og stobes flydende Jern i denne Form, saa vil, efter Jernets Stivnen, Sandkornene, der fremstille Adersiden af Støbeformen, danne en sammen- smeltet Masse, hvilken dækker Støbningens Overflade med mere eller mindre tykke Lag, og de ere smeltede saaledes sammen med Jernet, at mekaniske Midler i Reglen ikke ere tilstrække- lige, til at skille dem ad. Ved Behandling med Syrer (Beits- ning) kan man derimod for det meste fjerne det smeltede Sand, men det efterlader en ru, mindre smuk Overflade. Denne „Paabrænding" af Sandkornene paa Jernet finder ogsaa Sted ved de tyndeste Udstødninger, selv naar deres Varme- mængde ttke var stor nok til at frembringe en Smeltning, det vil sige, en Sammenstorkning uf Sandel. Hiin energiske Forening af Sandet og Jernet, hvilken hyppig er saa stærk, at Sandkornene før ville springe end løgne sig fra Jernet, lader sig slutte til en deel- viis chemist Forbindelse mellem denne Kiseljvrd og den ilt- holdige Hud, som bedækker enhver Jernoverflade. Men i hvert Tilfælde skader hiint Sandovertræk, selv naar det fjernes saa meget som muligt, saavel Afstøbningens Roiagtighed som Skjon- hed paa Overfladen, og vanfleliggjvr ogsaa dens Bearbejdelse. At forhindre denne Paabrænding af Formsandel paa Støb- ningen er især Kullenes Hovedopgave. For at opnaae denne Hensigt anvendes Kullene paa to sor- skjellige Maader: førft som et Overtræk af Formsandet, lige- som et isoleret, selvstændigt Lag, mellem dette og den flydende Iernmasse, og for det andet, som en Tilblanding til Form- sandet selv. Maaden, hvorpua de virke, er ganfle forstjellig, alt eftersom de anvendes efter den ene eller anden Methode, om endog Maalet i begge Tilfælde er det samme. Med Hensyn til Kullenes Anvendelse som Overtræk af Støbeformen, da steer det paa to Maader: Enten pulverformigt (som Kulstøv) ved Støbning i vaadt (grønt) Sand, eller udrort med Bcedfke til en tynd Deig, som Sværte ved tsrrede Forme (Leer-Massestobnings- og Kjarneforme). Til Kulstov for vaad Sandftsbning anvendes fortrinsviis Trækul, og da, hvis det er muligt. Kul af Lovtræer, de bedste af El eller Birk. Kul af Raaletræer er lettere sorbrændeligt