2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

311 og meddeler ikke Formen den Beskyttelse som Lovtrækullene; desuden piete de sidste paa Grund af deres Structur at levere en finere Stobningsflade end de første. For ut overtrække den i Sand færdig dannede Form med Kul, betjener man sig, som bekjendt, af en Pose af flint Lærred eller Sherting, der er fylvt med Kulstov; Formeren tager den med den venstre Haand ved den soerste, aabne Ende, med den hoire ved den nederste Ende og ved en rafl Rystning overstroes hele Formen saaledes med Kulstov. Formens Fugtighed meddeler sig strax til Kullene og fremleder et fastere Anlæg af dem til Formen; er denne for tør, saa overstænkes den før Overflyvningen ved Hjælp af en Sproiteborste, eller endnu bedre, idet man ved Hjælp as et vist Kunstgreb udblæser en Mundfuld Band af Munden i en stsv- formig Fordeling over Formen. Ved Polering af de glatte Flader ved Hjælp af dertil indrettet Værktsi (Poleerblik, Forme- flee) og ved gjentagen forsigtig Klapning med Modellerne ved Ornamentgjen'stande, kan man bevirke et meget regelmæssigt, tæt Anlæg af Kulstovet til Formsandet. Det er interessant, og ikke almindeligt bekjendt, at til dette Arbeide er Kulstovet kun brugbart, naar det er stedt i en Morler eller i et Stampeværk, men ikke naar det er malet. Det sidste hefter ikke tilstrækkeligt til Formen, for at det ikke deelviis skal klæbe fast til Poleerblikket eller Modellen. Efter Schott's mikroskopiske Undersøgelse er en splintret, naale- formig Textur af det før fte, og en kornet as det andet Aarsagen til den nævnte Virkning. Bil man ved Overstovningen med Kullet ikke alene forhindre Paabrcendingen af Sandet, men ogsaa ved Udfyldning af de smaa Mellemrum mellem Sandkornene ved det porøse Kulstøv, opnaae en zartere Overflade af Stsbesthkket, saa opnaaes Denne Hensigt paa en fuldkommen Maade, naar Formen for Over- stovuingen med Kul paa samme Maade overstroes med et fiint Sand, hvilket falder af Stobestykkerne ved Pudsningen, altsaa med et brændt, magert Sand. Virkningen af Kulslovet er i dette Tilfælde især en mekanifl, idet det forhindrer den direkte Berøring af det flydende Jern med Formsandet, og bevirker derved at Paabrcendingen af Jernet paa Sandet ikke fait finde Sted. Ved tynde Gjenstande, som øjeblikkelig stivne efter Jndstsbningen, er Virkningen fuld- kommen, og der behoves intet andet Hjælpemiddel for at op- naae hun Hensigt. Ved ftørre Gjenstande derimod, der længere forblive flydende, vilde det paastovede Kul forbrændes aldeles eller deelviis, ligesom Sandet ogsaa ved dem paa Grund af Varmemængden ikke kunne dcrkkes mob en Sammenstorkning,