2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
312 naar man ikke kunde understotte deres Virkning ved en Pra- parering af Sandet ved tilblandede Kul, altsaa ved Anvendelse af den anden, længere hen, omtalende Maade. Saa simpel som Virkningen i og for sig er af det paa* flovede Kul, idet det i Temperaturen af det hvidglødende Jern danner et absolut usmelteligt Jsoleerlag mellem Sand og Jern, saa lidt klart synes dette at være for Mange. En engelst Forfatter, R. Mallet, striver Birkningen af Kullene deels paa deres Forvandling i Graphit og deels paa Dannelsen af Kul- iltegas, som det flydende Jern indhyller og skal sikkre mod Ilt- ning, saa at der lægger sig en reen Metalflabe til samtlige Dele af Formen. Om en Forvandling i Graphit virkelig finder Sted, ville vi lade være upaatalt; men det synes imidler- tid ikke at være af Bctydenhed for den egentlige Hensigt af Kulstoffet. Kuliltegas dannes der i alle Tilfælde i rigeligt Maal ved Forbrændingen af Kullene ved enhver Stødnings dog synes dens Dannelse mindre at være søgt, end ul vcere en uundgaaelig deraf følgende Virkning. Iltning af det flydende Jern indtræder ikke saa rafl i et saadant Maal, at der derved flulde dannes Glødspaansflaller, og at et bestyttende Gastog skulde gjsres nødvendigt; men desuden erholder den i dvev Støbeform værende atmosphærifle Luft, ved den rafle Op- stigning af det flydende Jern og den stedfindende Ophebning, en saadan Spænding, at ben dannede Kuliltegas neppe vil være istand til at træde ind i det endnu ikke med Jern fyldte Rum af Formen, som Tækning for det efterfølgende Jern, men er meget mere nødsaget til at fø^e en Udgang gjen- nem Porerne uf Formmassen selv. Saasnart Støbningen er fuldendt og Formen er fyldt med Jern, hvilket dog i de fleste Tilfælde fleer i nogle Secunder, danner Formsandet selv uden videre et bestyttende Dække mod den rltenbe Indflydelse af den atmosphærifle Luft. Men ftørre Stykker, hvis Skod- ning fordrer længere Tid, ere stedse forsynede med et saakaldet „forlorent Hoved", som optager det dannede Zlle saavelsom andre Udskilninger. Afstøbningen viser aldrig en reen metallisk Overflade, men denne træder forst frem for Dagen, nuar Stobehuden, det vil sige, den Hud, som beftaaer af iltholdige Forbindelser og der regelmæssig bedækker hele Stykket, bliver fjernet ved Syrer og mekaniske Midler. I Støberier, hvor Trækul kun kunne skaffes til hot Priis, eller ogsaa hvor der lægges mindre Bcrrd paa et fuldendt Ådre af Støbningen end paa Arbeidsbesparing, erstatter man vel Trækullene med en Blanding af tort Leer og Cokes, sæd- vanlig malet i de samme Apparater. Leret har derved til