2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

313 Hensigt som hygroskopisk Legeme at udtrække Fugtigheden af Sandet og derved at bevirke det tætte Anlæg af Blandingen til Sands ormen, paa samme Maade, som det ovenfor er beskrevet ved Trækulslovet. Cokesstov anvendt for sig, vilde, da det aldeles mangler Trækullets nævnte Egenskab, kun ligge lefe paa Fladerne og blive hurtigt bortført af Det flydende Jern. En Glatning af en med en saadan Blanding overstovet Flade, enten det fleer med Poleerblikket eller ved Indbankning af Mo- dellen , er ikke mulig i noget Tilfælde, da det stovformige Material vil hefte paa Blikket eller Modellen. Folgen af en saadan Anvendelse kan ikke i fjerneste Henseende sammenlignes med den opnaaede Folge af gode Trækul. Virkningen af Trækulstovet ved den grønne Sandstobning ligner, men afviger ogsaa i en vis Henseende fra Birkningen uf Svarten ved tørre Forme, som ved Leer- og Massestobning. Det er let begribeligt hvorfor den simple Overflyvning med Trækul, for den Slags Arbejder, ikke strække til. Raar del paafereø for Tørringen, vil Kulslovet i den intensive Hede i Kamrene, deels forbrænde og deels losne sig fra Formen og falde af; men paa den torrede Form vil Stovet ikke hefte fast. Man maatte altsaa see sig om efter et sværere forbrcrnoeligr Erstatningsmiddel, der ogsaa kunde heste fast paa Formen efter Tørringen. I de fleste Støberier benyttes til Fremstilling af en god Sværte folgende Jngrebientser: Leer, der er udrørt med Vand til en Teig, som fortyndes med en Vcrdfle, erholdt ved vandholdig Udludning af Hestegjodning; fiint malet Graphit, og Trækulstsv, begge udrort i Leervand, tit det Hele erholder en temmelig lykflydende Consislents, omtrent som temmelig cancentreret opvarmet Snedkerliim. Saa ooereenSstemmende som denne qvalitative Sammensætning af Sværten pleier at være, saa afvigende derimod er for det meste den qvantitative. Især er Forholdet mellem Graphit og Trækul meget forfljelligt; ja selv i et og samme Støberi vexler man paa rationel Maade efter Befleissen he ben as Støbe- formen. Det vil strux være indlysende, naar det er fremsat klart, hvilken bestemt Hensigt man har med Tilsætningen af hver af de enkelte Bestanddele. Trækul og Graphit danner her salleds det usmeltelige, udstillende Lag mellem Jern og Sand. Det forsle har altsaa netop den samme Hensigt som ved den tørre Overstovning. Paa Grund af Letantcendigheden af Trækullet, saavel i Tørre- kamrene som ved Støbningen selv, hvilken Virkning Sværten