2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

368 Qvæget lit nyttigt Ardeide og vel> rigelig Glødning endnu kunne erholde frugtbare Jorder. Men foruden disse Vildfarelser som Jglceierne ere udsatte for, er ter fremstaaet en stor Sandhed, nemlig, at til Ernæ- ring af Blodiglerne tnaa man have levende Blod, hvis man har til Hensigt at drive Sagen med stor Fordeel. Folgende simple og naturlige Methode anvender Hr. Rollet, efter huns egen Mening, i hans Bussins. 3 det Dieblik, hvor de smaa Igler blive synlige paa Vandets Overflade fores, ikke en gammel, udlevet Hest, men en seed og aldeles sund Ko, ud i Bassinet. Den pladskende Lyd, som den foraarsoger, idet den gnuer gjennem Pundet, den Lugt, som den udbreder, trækker slrax en betydelig Mængde smaa Igler dertil, de bedække oie- blikkelig Koens Been, de finve stlox de zarteste -steder af Hu- den under Haarene, suge sig fust og erholde en rigelig Poriion Blob. Endelig falde de af i Vandet, efterat de ere beiydelig forstsrrede og ligne Smaapolser. Delle er et godt Maaltid for dem og nok til at fordoie i flere Dage, ja! maastee flere Uger, men det har til Felge, at de smaa Traadigler, efterat ve ofte have modtaget lignende Maaltider, allerede i det forne Aur saae Udseende af middelstore Igler, og efter 18 Maaneders Forlod have de opnaaet en Størrelse, der gjor dem istand til videre Forplantning. Rollet udvikler nu en Fremstilling af Indretningen af dans Blodiglebassins. De ere meget beskedne paa Grund af deres ringe Omfang; ja, faa beskedne, at da den befalede Sundheos- raad fra Bordeaux forsle Gang kom for at besigtige dem, blev dan fao opmærksom puo dem, at da han erfarede deres Udbytte vliste ban en hot Grab uf Interesse for dem, og for de Fremslridt, der var gjort, saaoel med Sundhedshensyn som med Iglernes Formerinp og Lanovæsenets Fremgang. Den nævnte Sundhedsraad var faa indtaget i det hele lille Anlæg, at han strax tog et Afrids deraf. Efterat Rollet var blevet Eier af en temmelig stor Land- strækning af Hedejord ved Bordeaux, og her vilde lægge sin Lyst til Landvæsenet for Dogen, indsaae han strax, efterat han havde Erfaring om Jgletillæg, ot heri maatte der findes et vægtigt Middel, til Forbedring af de i det Hele ufrugtbare Hedejorde. Han besad to naturlige Sumpe i Nærheden af hanS Meieri, der forpestede hele Luften i Nabolaget. Han havde en Kohjord, der ernærede sig ved Lyng, men hvorved den vedblev at være mager; han besad ogfua nogle gode Jorde, der sortrinsviis egnede sig til Cultur. Raar han vilde tillægge Igler, maatte han have flere Koer, behøvede der- for mere Foder, og maatte ogsaa flosse mere Gjodning.