2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

372 ugentlig føres ned i Sumpene i den smukke Aarstid; Igler i samme Afdeling flulle fodres paa en og samme Dag; 6) Der maa construeres en Reservebeholder, dannet af Sumpjord, der maa anlægges paa den Maade, at alle Iglerne her kunne afsætte deres Cocons, oa at de derfra ikke kunne und- flippe. Forfatteren, M. Ch. Fermond, hvorfra nærværende Med- delelser ere hentede, tilføier endnu folgende Bemærkninger: Den Skildring, som Hr. Rollet her har udkastet, er maa# flee smigret temmelig stærkt, men Hovedsagen er aldeles over- eensstemmende med Sundheden. En Hr. Cayard har i Sum- pene ved Stratsborg paa en meget hensigtmæssig Maade an- vendt Heste, ligesom Rollets Koer, til Næring for Blodigler. Hr. Rollets Erfaringer ere af en Hr. Quenard ved Courtenay i Loiret bragt i Udførelse. Denne Hr. Quenard har gjort en Erfaring, drr ikke maa gaae tabt for be, der paa samme Maade ville tillægge Blodigler, og det er: at medens Koerne fores tilbage fra Sumpene til Stalden vil der lobe meget Blod af Saarene og hvorved Strøelsen i Stalden bliver tilsolet dermed. Han har derfor fundet det rettest at føre Koerne strax til en Græsgang, og forst naar Jglebiddene ere lukkede, fleer Transporten til Stalden. En anden Erfaring som Hr. Quenard har iagttaget, er, at Iglerne have en stor Forkjcerlighed for Faareblod, og at naar blot et af disse Dyr kommer ud i Sumpen bliver det aldeles dækket af Igler. Det synes utvivlsomt at denne Maade at drive Blodigle- tillæg paa oed Hjælp af en Besætning af Koer, snart vil finde Efterlignere, og egentlig er det kun en Efterligning af de store Jglesumpe ved Bordeaux, kun med den Forskjel, at paa det Sted bruges kun udelukkende gamle Heste, der tilsidst aldeles opofres dertil, men hos Rollet og Quenard bruges velnærede Koer, hvoraf man desuden har den samme Nytte og det samme Udbytte, som paa enhver anden Gaard. Om det derimod ikke kan ansees for et Barbari at bruge Koer paa den Maade, det vil altid være et Spsrgsmaal, der kan bedømmes andetsteds.