2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
397 beidsudbyttet. Alt efter Færdigheden beftaaer der et colaSsalt Stigningsschema for Fortjenesten, fra det lOaarige Garn, der da begynder sin Læretid, men meget snart bringer det tit at forrsene 1 Franc pr Tag, bcstaaende af 10 Arbejdstimer, alt* faa 10 Cemimes pr. Time, indtil udlærte kunstfærdig Uhr- magere, hvoraf mange daglig tjene sine 20 Francs. Uhr- vlser-Fabrikken i Bern, som er blevet stiftet med Neuenburger qvtndelige og mandlige Arbejdere, der indøves af Bernerne, er Vennen lavere for de forste. Qvindelige Arbejdere erholde 1 Franc, naar de indtrcede, saasnart de opnaae den nødvendige Færdighed erholde de 1 Franc 60 Centimes til i det Hoieste 2 Francs 40 Centimes; mandlige Arbejdere 2 Francs 40 Cen- times til 5 Francs daglig, men de behændigste indtil 11 Francs. I en juraisk 'Uhrmagerfamilie kunne Mand og Kone aartig tjene 2.000 Francs og naar flere Bern og Beslægtede hjælpe med 3,000 tit 4,000 Francs og ved Siden deraf kan endnu den lille LanbhuuSholtming besørges godt. Da Mælk, Kartofler og Gronsager, som Familien bruger, erhverves ved Siden deraf, saa kan en betydelig Deel af den uartige Fortjeneste lægges tilside. Mange ere derfor istand til at bygge smukke og solidere Huse, at forstørre deres Grund- eiendomme eller ogsaa at oprette selvstændige Uhretablissementer alene eller med deres Kammerater. Mange leve rigtignok for yppigt for at kunne spare; der gives overhovedet mange livs- lystiae Folk blandt Uhrmagerne, som paa den Tid at Forret- ningen gaaer flaut, hellere lide Rsd end spare paa Fornøjelserne. I Almindelighed hersker Der megen Velanstændighed og Dan« nelse blandt den juraiske Industri-Befolkning, som meget nærmer sig til Middelstanden, hvortil de talrige Bibliotheker og «Sang- foreninger bidrage ikke saa lidt. Zilber-Lyset. (Efter F. M. Silber). I de sidste Maemeder er en ny Slags Belysning omtalt meget og den striver sig fra en Tydfler, Hr- F. M Silber. Dette Lys vil ikke komme til at concurere med Gasbelysningen, hvor den allerede er anlagt, men derimod nok hvor GaS ikke haves eller vanftelig kun anbringes, som til Ex. ved Belysning af Skibe og af Jernbanevogne. De betydeligste DampsklböseU skaber, som the Cunard, the Inmann, the Pacific, the Ame- rican Pacific etc. have allerede deelnus indfort det, og staae t Underhandlinger om almindelig Indforing. Ogsaa næsten alle