2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
399
deraf. I disse Reservoirer ftaaer Olien i Niveau, ved Hjælp
af Rer, med de der anbragte Lamper enten paa Væggen eller
under Loftet, og ved en simpel Indretning bevirkes, at Vædflen
altid ftaaer i samme Heide, aldrig kan stifle over det fastsatte
Niveau, og at der ikke fon tilfsrcs mere Olie end hvad Lum-
pen netop behover. Disse Lumper ere allerede med god Folge
anvendte i det Smaa til Kogning i Kjokkenet og har her ledet
til en betydelig Besparing af Omkostningerne.
Det Silberske Patent er nu gaaet over til et Aktieselskab,
der under Ravn af Silberlys-Companh med en Capital af
120,000 £ Sterling vil udbyde Opfindelsen overalt.
Den forstjellige Marmormatning.
(Efter C hr. Hag d orn.)
Naar en Marmormalning, eller den finere Marmorering,
flal gjores god og naturtro er det, som bekjendt, ikke noget let
Arbeide, og lhvorvel der selvsolgeligen ere de Malere, der kunne
giøre det til Fuldkommenhed, faa er det en ligesaa bekjendt
Sag, at der finkes en stor Mængde Efterligninger af Marmor,
der ere maabelige og flette i hoi Grad. Ovennævnte Forfatter
har samlet en Mængde Erfaringer i denne Green of Maler-
kunsten, og det vil sikkert være af Interesse for Mange at tie
en samlet Fremstilling af hvorledes og efter hvilke Regler den
forstjellige Marmormalninq flnl udfores.
Følgende almindelige Regler og Antydninger vil endog sætte
en Begynder istand til fluffenbe og med sikker Haand at efterligne
og male enhver af de bekjendte Sorter Marmor.
1) I Marmor findes tydeligt to fra hinanden adskillende
Kjendetegn, nemlig Aurerne og Stenene.
2) Aarerne løbe ved Siden af Stenene, faa at altsaa Ste-
nene ligge mellem Aurerne; enkelte og smaa Aarer lobe ogsaa
imellem tncers over Stenene.
3) Stenene have en forskelligartet Form, i det ene Marmor
ere de rundagtige, i det andet rundagtig-kantede, og i det tredie
kantede. Fordi Stenene ere indesluttede af Aarerne, dannes
ogsaa Aarernes Længde og Krumning efter Stenene. Aarerne
ere sædvanlig fmate Striber, der ofte ere temmelig lige, derpaa
afbrudte i Vinkler, meget ofte rundagtige og flangeagtig lobende
og paa stærkt besatte Steder gjennemstcrre de hyppigt hinanden,
saa at der derved opstaae meget ulige store, ogsaa meget store
og ligeledes igjen meget smaa Stene.