2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
399 deraf. I disse Reservoirer ftaaer Olien i Niveau, ved Hjælp af Rer, med de der anbragte Lamper enten paa Væggen eller under Loftet, og ved en simpel Indretning bevirkes, at Vædflen altid ftaaer i samme Heide, aldrig kan stifle over det fastsatte Niveau, og at der ikke fon tilfsrcs mere Olie end hvad Lum- pen netop behover. Disse Lumper ere allerede med god Folge anvendte i det Smaa til Kogning i Kjokkenet og har her ledet til en betydelig Besparing af Omkostningerne. Det Silberske Patent er nu gaaet over til et Aktieselskab, der under Ravn af Silberlys-Companh med en Capital af 120,000 £ Sterling vil udbyde Opfindelsen overalt. Den forstjellige Marmormatning. (Efter C hr. Hag d orn.) Naar en Marmormalning, eller den finere Marmorering, flal gjores god og naturtro er det, som bekjendt, ikke noget let Arbeide, og lhvorvel der selvsolgeligen ere de Malere, der kunne giøre det til Fuldkommenhed, faa er det en ligesaa bekjendt Sag, at der finkes en stor Mængde Efterligninger af Marmor, der ere maabelige og flette i hoi Grad. Ovennævnte Forfatter har samlet en Mængde Erfaringer i denne Green of Maler- kunsten, og det vil sikkert være af Interesse for Mange at tie en samlet Fremstilling af hvorledes og efter hvilke Regler den forstjellige Marmormalninq flnl udfores. Følgende almindelige Regler og Antydninger vil endog sætte en Begynder istand til fluffenbe og med sikker Haand at efterligne og male enhver af de bekjendte Sorter Marmor. 1) I Marmor findes tydeligt to fra hinanden adskillende Kjendetegn, nemlig Aurerne og Stenene. 2) Aarerne løbe ved Siden af Stenene, faa at altsaa Ste- nene ligge mellem Aurerne; enkelte og smaa Aarer lobe ogsaa imellem tncers over Stenene. 3) Stenene have en forskelligartet Form, i det ene Marmor ere de rundagtige, i det andet rundagtig-kantede, og i det tredie kantede. Fordi Stenene ere indesluttede af Aarerne, dannes ogsaa Aarernes Længde og Krumning efter Stenene. Aarerne ere sædvanlig fmate Striber, der ofte ere temmelig lige, derpaa afbrudte i Vinkler, meget ofte rundagtige og flangeagtig lobende og paa stærkt besatte Steder gjennemstcrre de hyppigt hinanden, saa at der derved opstaae meget ulige store, ogsaa meget store og ligeledes igjen meget smaa Stene.