2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

400 4) De Punkter, hvor to eller flere Aarer gjennemflære hin- anden, koldes „Knuder". I Hovedpartierne, det vil sige, i de stærkest besatte Steder, ligge de fleste og kraftigste Knuder, be korteste Aarer og de mindste Stene. Udenfor Hovedpartierne blive Aarerne finere, sjeldnere og længere, og Knuderne blive ligeledes sjeldnere og finere, Stenene maae altsaa derved vinde i Størrelse. 5) For endnu bedre at gjore sig et Begreb om Formen og Stillingen as Aarerne og Stenene kan man forestille sig et flet- tet Net af Sejlgarn: Traadene med Knuderne danne her Aarerne og de af Traadene indbefatlede Mellemrum Stenene. 6) Alt eftersom man nu tanker sig et Net flettet meer eller mindre uregelmæssigt, af tykke og lynve Traade, bestaaende af stsrre og mindre Mellemrum, deelviis forrevne, deelviis hele, med lange og smale, rundagtige og kantede Mellemrum, der her og der mangle Knuder og Traade etc., saa er de derved fremstaaede og dannede Figurer saa aldeles overeensstemmende med Udseendet af et eller andet Marmor, at man kun behøver at aftegne det noie, og give det de passende Farver, for at er- holde en rigtig Fremstilling af Murmor. 7) Ikke mindre vigtigt end Formen og Flugten af Aarerne og Stenene eller Pletterne i Marmoret tre Farverne, ja disse spille endog ofte Hovedrollen. Til den Hensigt, at komme paa det Rene med Farverne, vil ved de folgende Beskrivelser ved hver Marmorsort Farverne blive angivne saa nøjagtigt som muligt. 8) For at ove sig i Marmormalningen, tages et Grædt, der er strøget med hvid Oliefarve og det stryges endnu en Gang med ihnd Oliefarve, der maa stryges saa magert som muligt; det overstodes eller prikles („tupfen") derefter med en Pensel med en Blanding as Sort og Hvidt, i lyse og mørfe mellem hinanden vexlende graa Toner; i denne Farve gjsres flere Partier, hvoraf det ene er ftørre og lidt morkere end det andet; et eller to Hovedpartier gjores fraftipft, det vil sige, stodes med de mør- keste og lyseste Farver. Mellem de graa Purtier, det vil sige paa de Steder, der ere blevne bare, stsdes graa Toner (af Nyrodt og Hvidt uden eller kun med lidt Grant) og paa for- fkjellige andre Steder, deels i de lyse og deels i og ved de morkere graa Pletter stodes lysere og morkere brunlige Toner (af Nyrodt, Sort og Hvidt). Naar man nu ved denne Skod- ning eller Prikning med Penslen har befat hele Fluden i ve nævnte Toner, saa at Farverne ikke afstikke altfor meget fra hinanden, men meer eller mindre flyde i hverandre, saa for-