2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

hvorved Resultatet er blevet endnu mere glimrende. Til 50 Pd. Garn tilberedes et Bad af Marseillesæbe, som opvarmes til 40—50 Graoer Reaumur, deri tilsættes noget Farvestof, og ved at bearbeide Garnet deri, erholder det en rosa Grund. Der tilberedes derpaa et friskt Bad og for hver 50 Pd. Bom- uld tilsættes i/2 Pd. forud oploft Tinsalt, det opvarmes til 30—40 Grader og deri tilsættes den nødvendige Safranin, hvori Farvningen da udfores, efterat Bomulden er afvredet, og under flittig Trækning af Toiet deri. Det udskylles og torres i jævn Varme. Denne Fremgangsmaade frembringer livligere og varigere Farvning end ved den simple Behandling med Sæbe, Toiet bliver mere ægte end med Safflor oa udmærker sia ved sin Skjonhed. VadjK for alle Slags farvede Toier. (Efter Doctor G. A. Gräfe). 1 Pd. Quillajabark og V» Pd. Carraghenmos udkoges hver for sig dygtig i 10 Pd. Vand, sies og blandes, og dette udgjor den Vafleluud hvormed farvede Toter behandles, idet de bagefter udskylles i reent Vand. Denne Lund gjor for- trinlig Tjeneste uden paa nogen Mcmde at flade Farverne. Denne Sammensætning har viist sig som et af de bedste Vaske- midler, der for nærværende Tid fjendes for æqte oa ucrate farvede Tsier. Farvning af Knapper og deslige af Zteennodder. (Efter Leopold Müller). Smukke Farver erholdes paa dette Stof ved lidt efter lidt at tilsætte smaa Portioner Farve, ved længere Kogning, og ved at Farverne ere fuldkommen klare. Knapperne flulle være fuldkommen rensede, især for alt Fedt, der ved Fabrikationen let kommer paa dem af Arbeidernes Hænder. Farvningen kan udfores i alle Nuancer ved Tilsætning af meer eller mindre Farvestof. Sagerne maae forst koges i svagt Sæbevand og af- fiylles i Vand, hvorved Farvens Fyrighed forhores i hsi Grad. Guulagtige Knapper stilles fra, da de ikke maae anvendes til zarte Farver, men kun til brune og forte.