2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
422 sjeldent i Guulligtbrunt spillende Farvetoner; gjennem disse, men meest ved Siden af disse grønlige og grønne Aarer løbe lysere og morkere, hvidliggraa Aarer, hvilke atter fremhæves ved hvide. Aarerne gjennemkrydse sig i fljcrv Retning, tre, fire eller fleerkuntet. Grundfarve: Sorteblaat eller Sorteblaagront af Sort, Ultramarin, lidt Grout og noget Hvidt. Farverne: Schweinfurter- eller Silkegrsnt, Hvidt, Sort og Kusselerjord. Lasur: Sædvanlig Linolie, Tørrelse og Terpentinolie, men uden Farver. Arbejdet: Folgende Farver tilberedes: 1) En Gron af Schweinfurtergront, noget Kasselerjord og Hvidt, rigtig tynd. 2) En reen, grøn Farve af Schweinfurtergrsnt og Hvidt. 4) En reen Lysegrøn as Schweinfurtergront og noget Hvidt. 4) En graa Farve, meget lys, Hvidt, netop tilsat lidt Sort. 5) Hvidt. 6) Sort. Med en Svamp eller Stodpensel paafores den forste Farve flhagtig, rigtigt zart og tyndt laserende, dog uegalt, det vil sige, stærkere og svagere; paa denne Maade dannes nogle Partier, dog sauledes, at den stsrste Deel uf Fladen bliver stauende reen. Derpaa stodes med den 4de Farve ligeledes meget tyndt laserende og let og desuden med reent Sort ligeledes, og sualedes at del ene Parti løber i det andet, men ingen of dem skarpt begrændsede. Med den forsle Farve paafores Aarerne; denne Farve maa være temmelig tynd eller mørt, især naar den blundes af Schweinfurtergront, thi denne Farve bliver grsnnere ved Torringen. Aarerne gjores i den forud bestredne Retning, og der anbringes ligeledes mange paa de sorte, som ogsaa paa de grønne Purtier, men de maae ikke overlæsses. Aarerne gjennemtrakkes og forskjonnes med den anden Farve. Derefter tilfoies endnu med den 3die eller lyseste grønne Farve andre og finere Aarer, der trækkes gjennem begge de foregaaende og belyse dem dermed. Herved maa bemærkes, at man ved Marmormalning ikke tor urbeide schablonmæssigt; man maa holde sig til Hoved- kjendetegnene paa Marmorsorten: a) Til de i det samme Marmor altid tilbagevendende Hoved- farver, b) til Stillingen af Farverne og c) til Formen og til Ledet af Pletterne eller Stenene og Aarerne.