2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
423
Medens man opfylder disse Fordringer, soger man tillige
at bringe Farverne, hvormed man maler paa Fladen, i For-
bindelse med hinanden. Saaledes forbinder man i Vert-de-mer
Stødningen med Grundfarven, den forste grønne Farve af
Aarerne med Grundfarven, den anden grønne Farve med den
forste, den tredie med den anden, faa at ikke tre Slags Aarenet
løbe hen over Marmoret, men at kun et forskjelligartet farvet
Aarenet deels ligger i, og deels paa Fladen.
Naar de gronne Aarer ere faa vidt færdige, faa males med
den fjerde Farve laserende lt)fegraa eller hvidagtige Aarer, deelS
forbindende særskilte Partier dermed, deels oplysende de grsnne
Aarer og tilføjende lhsegraa og hvide Striber, Sted og Aarer
i og gjennem de grønne. Den Ouibe eller lhsegraa Farve, som
gjennem den tynde Lusering gaaer over i den grau eller blaa
Farve, gjor en meget smuk (S ff eet i dette Marmor, men man
maa ikke lade ben træde for stærkt frem, og maa være tilfreds
med, kun at forsyne enkelte Steder af Aarerne med reent Hvidt,
for at fline disse Stene det fordybede, gjennemskinnende, glas-
agtige Udseende.
Skulde den grønne eller lhsegraa Farve af Aarerne og
Stødningen paa nogle Steder være blevne for brede, faa sættes
med en fiin Pensel rundagtige og kantede sorte eller mørfe
Pletter deri og gjennemborer altsaa de fejlagtige Steder.
Til Forstjonning af dette Marmor mules der grønne og
hvide Aarer i stærke, smukke Partier; Alt maa holdes temmeligt
luftigt, porost, faa at den mortere Grundfarve hyppigt og reent
ffinner igjennem. I Midten af Partierne anbringes hyppigt
de lyse Farver, der arbeides smagfuldt med den grønne Farve
under den hvidlige, det Hele forbindes, men Partierne holdes
som fremragende Steder i den nødvendige Farve og Kraft; den
hvide Farve maa hverken være for haard eller for svag og den
grønne hverken for ureen eller for frisk.
Naar en varmere Tone udfordres, som til Ex. ved Sam-
menstilling af flere Marmorsorter, faa maa man ikke forsømme
her og der i de grønne Aarer eller ogsaa overhovedet i den
grønne Farve at anbringe en Smule guul Okker og noget
brændt Umbra eller en Tanke af brændt Jtalienerlak.
Det er en stor Feil ved Marmormalning, fra forst af at
paaføre Farverne for zart; det er vel nødvendigt paa en Flade,
der ligger Diet saa nær, at lade Farverne smelte smukt i hin-
anden; Flader derimod, der flulle sees i en viid Afstand, maa
holdes kraftigere, Overgangen as Farvetonerne maae være stærkere,
thi paa Grund af Afstanden ville Tilskuerne oversee det Hele