2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

461 LmlliUering of Jernpompersr. (Efter Dr. E Jacobsen). Emailleringen of Rsr steer paa efterfølgende Maade: Efterat Stsbejernsroret t 9 —3 Timer har Ugget i et Syrebad for at Graphiten kan fjernes, bliver det afvosket i Band ved Borsining. Grundmussen, der bestaaer af 24 Dele Quarts, 15 Dele Borax vfl 2 Dele kulsuur Natron, stryges regelmæssigt paa, hvorefter Roret ophedes i en Mufslovn, af ^.formigt Tværsnit af 36 Tommers Brede og Hoide samt 9 Fods Længde; Roret trækkes derpaa ud, afkjsles og overtrcrkkes aldeles regelmæssigt med Glasurmossen. Denne Glasur bestaaer af 34 Dele Feldspat, 19 Dele Quarts, 24 Dele Borax, 16 Dele Tinilte, 4 Dele Flusspat, 9 Dele kulsuur Natron og 3 Dele Salpeter, Disse Materiaiier smeltes i Digler og rives fine paa en Glusurmolle med Band. Efterat Roret er forsynet med Glasurmassen, skydes det ind i Muffeloven og ophedes i 20 Minutter til Hvidglodheden, hvorpaa det trækkes ud, og førend det er fuld- kommen afkjolet, overstryges det udvendigt med Steenkulstjære. Ved Trykprsver har Emaillen ikke udviist Ridser, hvilket er et Bernis for, hvor inderlig Forbindelsen mellem den og Jernet var. Forsøg, der ere udforte med Emaillering af Blikror, have ikke leveret tilfredsstillende Resultater, da Emaillen, ikke binder sig inderligt nok til den glatte Blikoverflade. Foderets Zndstydelle paa dualiteten af FlcrsK. (Efter Englænderen Beewcr). Folgende Erfaringer i det Store ere indhentede af For- fatteren og meddeelte af Doctor E. Jacobsen: 1) Det bedste Flask i Smag og det sværeste i Vægt give de Sviin, der ere fodrede med Mælk. Dette ftaaer Fodringen med Korn, nemlig Mais, Byg, Havre og 8Erler nærmest. 2) Kartofler give et løft, let og smaglsst Flcrfl, der taber meget i Vægt ved Kogning. 3) Flæsket af Sl'iin, der ere fodrede med Klid, bliver guult, uden Fastyed og er slet t Smug. 4) Oliekager og Oliesro frembringer et lost, fedtet Flæsk af en ubehagelig Smag. 5) Agern giver et let veiende, Haardt, usundt Flæsk.