2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

472 Skiven maa der Intet anbringes, der har samme Farve som den eller Tallene, da Effecten vil skades. De store Uhrfkiver gjores sædvanlig af Jernblik, og de gives en merk Farve, som sort, gron eller blaa. Viseren og Tallene forgyldes, der er det tydeligste, tillige den holdbareste og bil- ligste Maade, idet den forst i Lobet af 15—25 Aar behøver en Fornyelse. Paa Jerndlik at fremstille hvide Tal, der er va- rigst, er hidtil ikke lykkedes, thi en hvid stroget Skive vedbliver kun meget kort Tid at være hvid, den bliver smudset, guul og ruster efter nogle Aars Forlob; selv med stor Bekostning at emaillere den, holder sig ikke. Forst i den allernyeste Tid an- vendes en Slags Steen dertil, hvorpaa en hvid Skive varigt kan fremstilles. I det Foranstaaende er kun det Allernodvendigste berørt, thi der kunde fremføres meget om denne Sag. Det vilde være hensigtsmæssigt og overeensstemmende med den fremadflridende Tid, om samtlige Taarnskiver i alle Byer bleve udforte efter det samme System, saaledes som det ved alle Uhre til Privat- brufl er Tilfældet, ligefra de billigste Schwurtzwalder-Uhre til de fineste Chronometre. Dette kan imidlertid kun opnaaes, hvis Sagen altid ubetinget blev overladt til Fagmand. Vaad Fortinning, ForKobbring og Forsotvning af Mes- Kng, Kobber eller Nysolv, Lern, Staal, 3ink etc. (Efter C. Paul). Hvidkogningsfortinningen af Messing-, Kobber- eller Nhsolvssager lykkes som betjenbt bedst i en Oplosning af hvid Viinsteen under Tilsætning af granuleret Tin, hvori de fortinnede Gjenstande koges. Som' Kogekar anvendes en emuilleret Stobejerns Gryde. Herved opløses Tinnet, hvortil der anvendes reent engelfl Tin, i den kogende Viinsteensoplos- ning og lagrer sig da paa Overfladen uf de fortinnede Knap- per, Som med Messinghoveder, Skeer o. f. n. Denne Fortin- ning er tilstrækkelig stærk, naar man lader Gjenstanden koge 2 Timer i den kogende Blanding og omrorer det ofte. For at Tinnet kan ligge foroven, er det rettest, forst at komme Gjen- standene i Gryden og derpaa fordele Tinnet derover. Den Methode, at overtrække Jernsager med en vaad Fortinning, som til Ex. ved Spænder, klippede Som, Jern- Beenklædeknapper etc. er mindre bekjendt. Jern - Gjenstande maae fremfor Alt førft beitses og renses; derpaa overtrækkes