2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

509 bleven fuldkommen befriet fra de kunstigt indgivne Bændelorme, og at der ikke senere vistes Spor uf dem. Forfatteren fortsætter Forsogene, og ban vil finde det inter» ressant, om man andre Steder vil experimentere med del summe Middel. poleerguld (Efter P. Weiskopf og Dr. L. Stegmann). Forfatterne gjsr i det Eflerfoigende opmcrrlsom paa en FremgangSmaade, der sua meget mere maa iagttages, da den har mange Fordele fremfor andre, hidtil benyttede Maader for Poleergulds Tilberedning, og om det endog synes compliceret, har den bog færre Banfteligheder i Udførelsen. 1) Man tilbereder Cblorguld pua sædounlig Maade, idet nemlig 1 Ducat klippes itu, kommes i en Kogeflafle med 10 Gram Saltsyre og 5 Grum Salpetersyre og varmes jævnt sua længe, til Alt er oploft. Oplosningen inddampes paa en Por- celluinskaal, til der ansættes stærke Rande, tulles uf Ilden og fortyndes i denne specielle Hensigt strux med 750 Kublkcenti- meler destilleret Vand saml filtreres. 2) Der oplofts 12 Gram 8Etsnatron i 200 Kubikcenti- meter destilleret Band. 3) Der opløses Vs Gram Stivelse- eller Mælkesukker i 6 Kubikcentimeter destilleret Buno og tilsættes 6 Kubikcentimeter Alkohol af 80 Procent og 6 Kubikcentimeter Aldehyd. Derefter blandes disse 3 Vædsker i en bøi Flufle, saa meget som muligt ved Udelukkelse af Lyset, hvorpaa det omrystes godt og stal derefter staue stille. Badflen bliver strax sort, senere blaaagtig gjennemskinnende og efter 1 * Times Forlov ha c alk Guldet afsat sig som et meget porøst, fort udseende Pulver. Den ovenstaaende Bædfke afheldeö, og Guldet udvufles saa længe med Vand, til det synes kaneelbrunt, hvorpaa det tørres ved jævn Varme. Som forud sagt synes denne FremgangSmaade i det forste Dieblik at være compliceret; dog kan man i ethvert Apolhek lude Bcrdskerne 2 og 3 tilberede, hvorved Manipulationen bliver meget simpel. Fordelene ved denne Fældningsfremgangsmaade ere: Af alle de Fældningsmuader som ere Forfatterne bekjendte, med Hensyn til Poleerguld, giver denne det fineste og blodeste Pulver. Guldet er saa stink fordeclt, at det ved Buskningen og