2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
544
Saltsyre, for derved at erholde en ny Portion Chlorzink og
istedet herfor at smelte en ny Masse metallist Zink. Forend
Gjenstandene neddyppeS i den smeltede Zink maa Overfladen
deraf renfed med en Jernblikflee.
Correspondance.
G. W. i M. har pnflet følgende Oplysninger:
1) Hvilken er den bedste, holdbarcste og srostfri Olie til Smsrelse
for Lommeuhre?
Efter Dr. ArtuS maa renset Mineralolie (Skiferolie) foretrækkes for
alle de Olier, som Uhrmagerne benytte til Jndsmsring af de finere
Metalarbejder. Rensningen udfores Paa folgende Maade: Den raa
Olie rystes vedhsldende med en mættet Oplosning af underchlocfuur
Natron, og hensætte« derpaa rolig. Den klare afheldte Olie rystes der-
paa gjentagende med Kalkmælk og hensættes atter rolig. Den iglen
samlede klare Olie blandes med '/, Deel Volumen concentreret Natron-
luud og rektificere« ved Destillation. Destillatet er fprst derefter
brugbart.
2) Hvorledes erholdes Emaille til Udbedring af Uhrfliver? Da Ud-
giveren i Indbydelsen til nærværende Samling har erklæret, at der ikke
vil blive medtaget Noget, der tidligere er fremstillet i de af ham ud-
givne technifle Samlinger, saa henvises til „Selverhverv", Jespersen- For-
jag, hvor der Side 41 nederst paa Siden vil findes den fornpdne Un-
derretning.
3) Hvorledes guulbrændeS MeSflng? Af samme Grund som ved
Nr. 2, henvifeS der til „Uuudværlig Haandbog", anden Udgave, B.
Pios Forlag, hvor der Side 740 findes en fuldstændig Beskrivelse af
den engelske Fremgangsmaade ved at brænderMeSstng guult. Guulbræn-
ding af Messing omtales oasaa i nærværende Samling Side 114, Linie
11, under „den kornede Beitsning paa Gjenstande af Messtngblik",
samt Side 449 i Forening med Guulbrænden af andre Metaller.
4) Hvorledes frembringes Damafering paa Metalgjenstande? Efter
en Bemærkning, der er gjort herom i Brevet, maa det antages, at det
ikke er Fabrikationen af det damaferede Jern og Staal, der pnfles op-
lyst, men den kunstige Damafering, og den udfores Paa felgende af
Cravelli i Mailand opfundne Maade: Det allerede polerede Stykke
overlrækkes tyndt med Vox, deri graveres Flammefigurer, som overstry-
ges med Skedevand, hvorved disse Figurer, naar Voxel fjerne« med
Terpentinolie, staae klart paa det polerede Metal. Sabelklinzer dama-
feres kunstigt, idet der paa de allerede polerede Stykker dannes Pletter
og Flammer med en Blanding af Kalk og Band, hvorpaa det terre« i
Solen og derpaa bestrygeS Klingen med en Opløsning af Vitriol i
Vand og afvaskes fort Tid efter i Band.
5) Hvorledes anlsbes Geværlob holdbart? I Selverhverv vil der
findes, Side 240, 10 Anviisninger i denne Retning.
6) Hvorledes gjpres Messing sort, fom det benyttes paa optiske Jn-
strumenter? Bemeldte Farve findes fuldstændig beskrevet i Selverhverv,
Side 504.
S. i R. har anmodet om Oplysning om hvorledes Guldbogstaver
paa Glasskilte forgylde«.
Ligesom ved Nr. 2 maa Udgiveren henvise til „Selverhverv", hvor
de forftjellige brugelige FremgangSmaader ere beflrevne fuldkommen
specificerede.