2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

550 wende Liim tages som betjenbt af Hudaffaldene i Garverierne, ligesom ogsaa af Sener og Bruff uf Slagtekvæget og Hestene. Liimtilberedningen af Been er en Industri fra den nyere Tid, der maa udvides og almindelig bedre uddannes, for at til- fredsstille den stigende Nødvendighed. Liimproductionen af- hænger altid af den forekommende Mængde Slagteqvæg; Mangel derpua betinger allid Mangel paa Huder; mindre Garverinffald igjen den hsie Liimpriis. Derfra flriver sig de hoie Liim- priser, der aldrig for have næret faa overdrevne. Jndtil for Øtebliffet er del ikke lykkedes at finde nogetsomhelst andet Stof som Erstatning for Liim, og Beenliimfabrikationen kan heller ikke dække Mangelen, fordi dens Udstrækning endnu er for lille og fordi det ikke er lykkedes for mange Liimfabrikanter of det dertil fortrinlige Materiale — Benene — ogsaa kun at pro- ducers en taulelig god Liim deraf i stor Maalestok. Bed Fabrikationen af Hudliim ere de fuldkomnere Forbedringer, der spores i alle ovriqe Industrigrene, gaaet sporløs forbi, saavel i Theori som t Praxis, mun arbeider idag ligesom man nr beidede for 100 Aar siden, afhængig af Aarstid, Vind oy Beir, saa at Fabrikationen i Almindelighed flauer stille om Efter- aaret og Vinteren, og om Foraaret og Sommeren gnuer sær- deles meget tabt ved ugunstigt Veir. I den af Chemikeren Friedr. Zimmermann stiftede Veen« liimfabrik i Wilhelmsburg ved Hamburg, er der i de sidste 10 Aur indfort en ny Fremgancismaade. hvorefter der urbeides med ben smukkeste Folge. I det sidste Driftsaar har Fabrika tionen allerede antaget et saudant Opsving, at ben ved uafbrudt Arbeide har produceret over 10,000 Centner Liim, der overalt fortrængte den dyrere Hudliim fra Markedet. Opmuntret ved en saadan Folge, indrettede man for nogen Tid siden et andet Etablissement i „Ludwigshafen" ved Rhinen, ved hvis Stif-> telfe de i Wilhelmsburg samlede Erfaringer kom til Nytte. Denne Fabrik i Ludwigshafen modtager den storste Deel af det forarbejdende Materiale fra La Plata-Staten t Syd- amerika, der ernærer tusind og otter tusind Hjorde af Oxer paa Stepperne. Det er ikke længe siden at man kun erholdt derfra Huder, Horn, Talg og enkelte udvalgte Kjodstykker af Qvæget, men nu udfores, paa Grund af Mangel paa Raa- miitmel i ben gamle Verden, Alt, hvad der paa nogen Maade kan holde sig. Fabrikken forarbejder allerede nu, efter en saa kort Bestaaen, ved 50,000 Tonder Steenkulsforbrug, aarlig 100,000 Centner Been og Hornaffuld samt 30,000 Centner Liimhud; heraf