2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
613
det sidste ligger ogsaa Systemets Svaghed. Der horer nogen
Dvelse og Behændighed til at føre Skoen rigtigt og at holde
den saaledes, at Ploken netop kommer i Hullet. Forsommes
nogetsomhelst, trænger Plsken ikke ind, og den næstfølgende,
itustaaet af Hammeren, forstopper Slaghullet. Kuhlmann har
hævet denne Ulempe ved sin uh Maskine, idet Skoen ved en
egen Support eller Forer, hvorpaa den sidder fast, bliver frem-
rykket, men Hammeren flaaer ikke efter en Fremrykning, men
i den samme Stilling, hvori Hullet blev stukket. Sylen stikker
Hullet, og uden at Skoen har bevæget sig, flaaer Hammeren
Ploken ind. Hammeren og Plokebæreren ere nemlig noget
borede og bringer ved en Sidebevægelse Plokebæreren over Hul-
let, hvorpaa Hammeren farer ned og driver Ploken i den samme
Stilling mod Saalen, hvori Hullet er gjort. Det er begribe-
ligt, at der derved opnaaes en ftørre Sikkerhed og Fasthed, og
at et Feilflag aldrig kan forekomme, fordi Hullet ikke bevæger
sig. Pua Grund af denne Sikkerhed er det ogsaa muligt, at
slaae Ploke ind af ftørre Tykkelse end Hullet, for saaledes at
opnaae en betydelig Fasthed, og da Arbejdet er uafhængigt af
Arbejderen, kun Enhver anvendes dertil. En anden vigtig
Forbedring er, at man med den Kuhlmann'ske Mafline kan
ploke to Rækker paa eengang, og at de ere meget lette at drive;
de kunne sættes i Gang med Fodbevægelse eller Dampkraft.
Naar man betænker den enorme Fremgang af denne Maskine,
der idetmindste udretter det samme som 10 Svende, faa er det
klart, at man selv ved ganske smau Bedrifter endnu sparer
betydeligt.
Foruden disse er der construeret Skrue maskin er, og de
ere for endeel allerede i Anvendelse, saaledes til Ex. ved den
thdske Armee; den flærer Skruer af Messingtraad og driver
dem strax ind i Saalen. Franskmanden Lemercier har byg-
flet den forste faabanne Mafline; men den har kun fundet An-
vendelse efter en indflrænket Maalestok, fordi den arbeiber lang-
somt og leverer et Haardt, ikke faa holdbart Skotoi som Ploke-
maskinen. Cabourg, Cazas, Fourmentin og Ratouis
have forbedret denne Maskine, den sidste navnlig gjort den selv-
virkende, men uden væsentlig Folge; thi den kan ikke holde
Stangen imod de forud nævnte Maskiner. I Amerika er lige-
ledes en saadan Maskine (cable screw utire machine) i An-
vendelse, der er indrettet saaledes, at, idet Skruen gjennem-
trænger Saalen, hvorved sædvanlig Messingtraaden brækker af
og med megen Ulejlighed atter tilrettes, et electrifk Batteri sæt-
tes i Virksomhed, hvilket bevæger Kniven og afskærer Skruen.