2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

brænbe med 3 Snit, Fyrrebrænde betydeligt mere. Maskinen udføres øgsaa for Muskmdrift op stabil, ogfaa hvor Sav- og Huggeindrerningen ere adskilte. Hr. führten har saadan en Mafline i Drift og udleier den til Arbejde. Dens Virksomhed er tilfredsstillende i enhver Henseende. Lokomotiver med Gas Hedning. (Efter Jngenipr Carpentier). Ved Jernveje med mange og lange Tunnelstrækninger, navn- lig ved stærk Personfærdsel, er del af storste Vigtighed at und- caae Lokomotiv-Rog cg Dowp sua meget som muligt. Dette har mon hidtil sogt at unbgaae, til Ex. ved den underjordifle Jernvei i London, idet Lokomotivet vel fyres med Kokes, men det cr pocilagt Rofctnotinf øreren i yver Tunnelstrakning at holde Skorsbnen og Askeklappen suldstandig lukket, altsaa ut asd'yde Forbrantingen og samiidig at condensere Dampen i Tænderen. Men herved aftager DlNiptryklet vedvarende, og esterat man har overvundet Siinnelftnrfningen, maa man opbyde All, for aner at bringe Kiedlen i Gang, hvilket naturlig mis er meget ufordeelacltitlt. Den franste Ingeniør Carpentier hor derfor bragt folgende nye Forflag i Fremgangsmaakun. Herved und- eaaes den egentlige Siøg cg Tamp, idet T7 pyedningen skeer ved Gas, hvorimod Dampen stal condensere^ Paa Tænderen medsores der nemlig en Kjcdel, der fan indeholde den for en Reise nodvendipe Gus i cvmprimeret Tilstand, og ved en hen- sigtsmæssig Indretning kan der erholdes Blandinfl af Gus med guft, faa ot den første træder ind i Fyrstedet som Flamme, medens Forbrændingsgassen, kflerat den er ledet gjennem Pand, strømmer nedefter. Den brugte Damp condenseres gjennem paa begge Sider af Maskinen anbragte Flafle-Condensatorer, og M derved frembragte hede Vand kun om Vinteren benyttes til P- varmning as Personvognene. Der opnoaeø oc>saa ftørre Bil- lighed ved Ophedning med Gas, og det antages endog, at der kan opnaaes en Besparelse af 27 Procent. Uldgarn at farve grønt med brugt alkaliblaa Farve. (Efter Reimann). e Det er ofte Tilfaldet, at et brugt, alkaliblaat Farvebad ikke er aldeles udtomt og dog bortkastes, fordi der ilfe kan sarves