2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

54 komme af megen svag Ild og see ud som blaa. I Almindelig- hed give blandede vandoploselige Anilinfarver de mangfoldigste Modefarver, hvilke dog meest kun have ringe Barighed. Guult og Brunt. De med Anilinguult og Brunt udførte Prøver have udviist, at Pikrinsyre i Reglen maa foretrækkes for de forste og den sidste oste for Træfarverne. G. de Laire^s Brunt laber sig let fæste paa Skind paa den ovenfor anførte Maade; den efter Jacobsens Methode frem- stillede Brunt har dog ikke denne Egenskab paa Grund af dens Sværoploselighed i Vand. Vogels Tinalin bliver meget uregelmæssig modtaget ved Farvning dermed paa Skind og staaer med Hensyn til Intensitet langt tilbage for Pikrinsyre. Denne sidste frembringer paa Skind uden nogensomhelst Beitse den samme Farve som paa Silke og Uld, og er meget varig mod ydre Indflydelse. Den erholdte Farve kan ved Ani- linblaat modificeres til ©rønt og ved Rodt til Hoirodt. Den anvendende Oplosning tages meget forthndet og opvarmes t det Hmeste til 16 Grader ReaUmnr, for at undgaae Gjennem- slag paa Skindet. C orallin, naar den er reen og god, kan benyttes til Skindfarvning med Ammoniak, men den bliver dog temmelig hurtig guul i Luften og viser sig kun aldeles regelmæssig paa meget sine Skind. De i Handelen forekommende Farvestoffer, Vesuvin, Nigrosin, Flarin og lignende, ere meget sor- fljellig egnede til Farvning; nogle Sorter af samme Navn ere brugbare, andre ikke, saa de ikke kunne gives en almindelig Be- dømmelse. Et Overblik over Anvendelsen as Anilinfarver til Farv- ning as Skind maa ubetinget falde gunstigt ud, uagtet de dog ikke ere istand til i alle Tilfælde at fortrænge de hidtil an- vendte Træsarver. Da der ved Skindfarver ikke kan forlanges en meget stor sEgthed mod Luft og Lys, saa kunne de i denne Hensigt ilde udruabte Anilinfarver med Retke gjore Fordring paa en hyppig Anvendelse. Skulle Anilinfarverne benyttes som Dyppefarver, hvilket vel kun kan flee ved ganske lyse Nuancer, soa maa Temperaturen ikke overstige 24 Grader Reaumur. Efter Skindets Torring, hvilket skeer i passende Lokaler, krympe de sammen, saa at Farven neppe er til at kjende, og de maa da gjores brugbare til videre Forarbejdelse ved den bekjendte Maade paa Tilretningsjernet, idet de trækkes fra hinanden i alle Retninger. „Teinturies pratique” indeholder en Artikel om Skind- farveriet, hvilken Forfatteren gjengiver her som en værdifuld Fuld- stændighed af de forestaaende Meddelelser.