2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
722 Nyt Mt. (@fter P. Weiskøpf). Tapetserissm, Dørgreb, Skuffe- og Vindueknapper etc. af Porcellain ere blevne en faa udbredt Handelsartikkel i Udlandet, at de næsten ganske have fortrcrngt disse Gjenstande af Metal. Det maa derfor være magtpaaliggende for Fabrikanten at levere dem af en faa god Qvalitet, at de aldeles ikke staae tilbage for Metalgjenstande og dertil horer i forste Række en holdbar og varia Forbindelse mellem Metalslifterne og Porcellainknappen. At frembringe et Kit, der opfylder alle disse Fordringer, er Forfatteren for nogen Tid siden opfordret til at fremstille, og det anvendes nu i de bøhmiske Tapetserisomfabrikker med den bedste Folge. Det tilberedes paa folgende Maade: 2 Dele Kiesmeel (pul- veriseret Qvarts) blandes faa inderligt som muligt med 1 Deel pulveriseret Tungspat og udrores til en Deig med 2,gradigt Natronvondglas. I denne Deig dyppes Hovedet af Staaltraads- stiften Skruen eller deslige, dette trykkes ned i Porcellainknap- pen og tørres i jævn Varme i 12—24 Timer, hvorpaa Gjen- standene kunne indpakkes. Deigen maa ikke være for tyk, for at den godt kun løbe ud i Porcelloinknappens Hulning. Jo lænaere den kittede Knap ligger, desto fastere bliver den. Med nogle med foranftaaenbe Kit kittede Tapetseriknapper, som havde ligget i 3 Uger, blev der foretaget f^nde Forsøg: 1) En saadan Knap blev flauet ind i haardt Træ (Rødbog) oa udtrukket med en Knivtung, og dette gjentoges saa tidt lit Glasuren paa Knappen var ganske afløft stiften fabjaft som indsmeltet oa det uagtet den var blevet bøiet til alle Lider. 2) Det blev forsøgt med en Tang, at drive stiften ud as Hovedet; men Stiften brækkede tilsidsl over, uden at Kitlet havde givet efter. zTi . . , . 3) Nogle Knapper bleve mulede med Glundsguld samt med let oa tungflydende Smeltefarver og indbrændt. Paa de to forste var Kittet vel noget udflydt, men uden at dets Fasthed derved havde lidt. Ved de med tungflydende Smeltefarver bemalede Knapper vare «Stifterne saa stærkt angrebne uf Heden oa blevne blode, at de ikke mere kunne flaaes ind t Træ. 4) Noale Knapper bleve laøte i Band. Efterat de havde staaet i tre Dage deri, viiste de ikke den mindste Forandring. Kittet var haardt og Stiften sad fast. De bleve derpaa k>'gl i to Timer i Vand, hvorefter Stiften vel vaklede; men lorft efter lang Dreining og efter deelviis Afskrabning af Kittet, kunde den fjernes ud af Hovedet.