2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
731 „verste Salmiakoplosning løber da ud af Ballonen i Flasken, til Mobningen atter bækkes af den stigende Vcedfle. Paa denne Maade bliver Vædskens sverste Standpunkt i Flasten altid det samme. Forbindelsen mellem Kulslokken og den til Ledningen benyttede Kobberstrimmel udfores paa den Maade, at Kulstokken forst forsynes med et galvanisk Kobbernedflug, efter at der er gjort et Indsnit i den overste Ende af den, Kobberstrimlen over- trækkes med Platinblik, trykkes ned i Indsnittet paa Kullet og loddes med Tin. Bed smaa Elementer er det tilstrækkeligt, at omvikle den fri Ende af Kulstokken fast med Platinraad og paa den Maade at fremstille den ledende Forbindeltse. Det saaledes sammensatte Element udmærker sig, som sagt, ved en betydelig electromotorifl Krast; sættes Kraften af et Meidinger's Element = 1, faa er den electromotoriske Kraft af et Fein'fl Element = 1,38. En Rensning, der forsi er nødvendig efter et Aars Forlob, kan let udfores ved dette Element. Brunsteensfyldingen, Kullet og Zinkstokken udvaskes godt med lunkent Vand, Zinkstokken amalgeres frisk og derpaa fyldes Elementet paa den nævnte Maade. Uhrfjedre af Aluminiumlegering. (Efter Uhrmager Lange i Glashütte i Sachsen). Ovennævnte Uhrmager Lange har efter Amer. Art. i de Forenede Stater ladet sig patentere Anvendelsen af Aluminium- legeringer til Uhrfjedre «Spiralfjedre). Som passende Legerin- ger anferes s. Ex.: 100 Dele Aluminium og 5 Dele ©ølo, ligesom ogsaa 5 Dele Aluminium og 90 Dele Kobber. Traa- den trækkes eller udvalses faa tynd som mulig, bearbeides der- paa med en egen Slags Hovl og afslibes sluttelige« paa en Slibesteen til den nødvendige Tykkelse. Traaden indlægges i Staalsorme og ophedes, til de sidste blive lyseblaa og askjsles derefter. Fordelene ved saadanne Fjedre ere, at de have en mindre specifik Vægt, ligesom den Omstændighed, at de ikke ruste, ikke blive magnetiske, derimod meget elastiske og haarde, men ikke faa skjsre som Staal. En billigere Fremstilling af kondenseret MfcVk. (Efler I. Gfall i Jnsbruck). Den nævnte Opfinder anvender en anden billigere Frem- gangsmaade ved condenseret Mælk, end den sædvanlige. Mælken