De Forenede Bryggerier 1891-1916

Forfatter: Karl Meyer

År: 1916

Forlag: L. Levison Junr.

Sted: København

Sider: 230

UDK: 061.5(489) for

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
DE FORENEDE BRYGGERIER 11 de med Overlageisen forbundne Udgifter skulde hvert af Lavets Medlemmer indskyde 200 Rigsdaler. Den 2. Januar 1740 sluttede Bryghuset Kontrakt med „bet fyøilovluje ©øetatentf ©eneralfommiéfariaté fyøie Metrer £)eputerebe" om Levering af 01 fra Bryghuset til Flaaden, ved hvilken det bl. a. paalagdes Lavet, at der „ubi ftccbelige ^iber veb F>Ver fjolbeé ubi Q^etebflrab paa Q3rø$l)ufet 8000 ^br. SOtalt". Priserne fastsattes i Forhold til Kornpriserne, og med nogle Forandringer bestaar denne Kontrakt om Levering af Skibsøl den Dag i Dag. I den resterende Del af Bryggerlavets Tid synes Stridig- hederne indenfor Lavet selv væsentlig at være traadt i Bag- grunden for Stridigheder udadtil. Særlig haardt angribes Lavet stadig af Brændevinsbrænderne, for hvem det allerede den Gang synes at være gaaet op, hvad Brygger J. C. Jacobsen 100 Aar senere udtalte om Øllet som den bedste Bekæmper af Brændevinsdrikningen. De indgav Klager over Gærens Dyrhed og forsøgte stadig at skaffe Beviser for, at Bryggerne leverede Undermaal til den kongelige Maltmølle, hvor de skulde have Maltet, nøjagtig 14 Tønder til hvert Bryg, malet. Øltapperne klagede over Omgangsbrygningen, der var Skyld i Øllets daar- lige Kvalitet og vanskeliggjorde rettidig Levering. Bagerne kla- gede over Gæren og de forskellige andre Haandværkslav over Kvaliteten og Prisen. Resultatet af alle disse Klager var Nedsættelsen af en Kom- mission, hvis Undersøgelser førte til Forordningen af 13. Juli 1755, der foruden at fastsætte nærmere Regler for den 1739 genindførte Omgangsbrygning tillige fastsatte faste Priser for Øllet uden Hensyn til Raastoffernes Pris. Endvidere bestemtes det, at Bryggersvendene skulde være edfæstede af Magistraten og forpligtede til at angive Bryggerne, dersom disse foretog sig noget, der stred mod Lavsreglerne, samt at Raastofferne og Øllet skulde vrages af særlige Vragere, hovedsagelig Øltappere og Brændevinsbrændere. Bryggerne reagerede selvfølgelig stærkt overfor disse Bestemmelser paa den Maade, det i de Tider kunde ske, nemlig ved at sende den ene Klage og Ansøgning 2*