De Forenede Bryggerier 1891-1916
Forfatter: Karl Meyer
År: 1916
Forlag: L. Levison Junr.
Sted: København
Sider: 230
UDK: 061.5(489) for
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE FORENEDE BRYGGERIER
11
de med Overlageisen forbundne Udgifter skulde hvert af Lavets
Medlemmer indskyde 200 Rigsdaler.
Den 2. Januar 1740 sluttede Bryghuset Kontrakt med „bet
fyøilovluje ©øetatentf ©eneralfommiéfariaté fyøie Metrer £)eputerebe" om
Levering af 01 fra Bryghuset til Flaaden, ved hvilken det bl. a.
paalagdes Lavet, at der „ubi ftccbelige ^iber veb F>Ver fjolbeé
ubi Q^etebflrab paa Q3rø$l)ufet 8000 ^br. SOtalt". Priserne fastsattes i
Forhold til Kornpriserne, og med nogle Forandringer bestaar
denne Kontrakt om Levering af Skibsøl den Dag i Dag.
I den resterende Del af Bryggerlavets Tid synes Stridig-
hederne indenfor Lavet selv væsentlig at være traadt i Bag-
grunden for Stridigheder udadtil. Særlig haardt angribes Lavet
stadig af Brændevinsbrænderne, for hvem det allerede den
Gang synes at være gaaet op, hvad Brygger J. C. Jacobsen
100 Aar senere udtalte om Øllet som den bedste Bekæmper af
Brændevinsdrikningen. De indgav Klager over Gærens Dyrhed
og forsøgte stadig at skaffe Beviser for, at Bryggerne leverede
Undermaal til den kongelige Maltmølle, hvor de skulde have
Maltet, nøjagtig 14 Tønder til hvert Bryg, malet. Øltapperne
klagede over Omgangsbrygningen, der var Skyld i Øllets daar-
lige Kvalitet og vanskeliggjorde rettidig Levering. Bagerne kla-
gede over Gæren og de forskellige andre Haandværkslav over
Kvaliteten og Prisen.
Resultatet af alle disse Klager var Nedsættelsen af en Kom-
mission, hvis Undersøgelser førte til Forordningen af 13. Juli
1755, der foruden at fastsætte nærmere Regler for den 1739
genindførte Omgangsbrygning tillige fastsatte faste Priser for
Øllet uden Hensyn til Raastoffernes Pris. Endvidere bestemtes
det, at Bryggersvendene skulde være edfæstede af Magistraten
og forpligtede til at angive Bryggerne, dersom disse foretog sig
noget, der stred mod Lavsreglerne, samt at Raastofferne og
Øllet skulde vrages af særlige Vragere, hovedsagelig Øltappere
og Brændevinsbrændere. Bryggerne reagerede selvfølgelig stærkt
overfor disse Bestemmelser paa den Maade, det i de Tider
kunde ske, nemlig ved at sende den ene Klage og Ansøgning
2*