De Forenede Bryggerier 1891-1916

under hele om ovenfor nævnt havde Konkurrencen indenfor Øl- industrien baade i det 17. og i det 18. Aarhundrede stadig været meget haard og jævnlig antaget Former, der var meget lidt tiltalende. Konkurrencen havde denne Tid Form af en Kamp om Mellemhandlerne, idet de enkelte Bryggerier søgte at lokke disse til sig ved Gaver, Extra-Rabat og Overmaal paa Fustagerne, og naar Mellemhand- lerne ikke fik disse Fordele frivilligt, søgte de at tiltvinge sig dem. De Forordninger, der udstedtes for at komme dette Uvæsen til- livs, nyttede selvfølgelig intet, naar Bryggerne ikke kunde blive indbyrdes enige og ved en fælles Optrædeil regulere Forholdene. Det er ikke underligt, at en saadan Enighed ikke kunde op- naas i de Tider, da baade Industri og Handel paa ethvert Punkt saa Skranker rejse sig for deres fri Udfoldelse og Virksomhed og var vænnede til at søge til Konge eller Magistrat, hver Gang en Forandring, selv den mindste, i den een Gang fastslaaede Vedtægt for deres Arbejde var ønskelig. Det synes, som om der, efter at Bryggerivirksomheden fra 1806 er bleven fri borgerlig