De Forenede Bryggerier 1891-1916
Forfatter: Karl Meyer
År: 1916
Forlag: L. Levison Junr.
Sted: København
Sider: 230
UDK: 061.5(489) for
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78 DE FORENEDE BRYGGERIER
Selskabet stiftedes med en Aktiekapital paa 6 Mill. Kr., hvoraf
foreløbig kun 4482 400 Kr. sattes i Cirkulation, og et Partial-
obligationslaan, der i Forbindelse med Prioritetslaanene ikke
maatte overstige 6 Mill. Kr.
Efter Generalforsamlingen konstituerede Bestyrelsen sig og
valgte Grosserer Fritsche til Formand, en Stilling han indtog
lige til sin Død i 1905. Direktør W. Haurowitz valgtes til ad-
ministrerende Direktør.
Det var ikke med helt venlige Øjne, at denne efter danske
Forhold meget store Sammenslutning blev betragtet af Publi-
kum. Man talte og skrev om den store »Ølring« eller »Øltrust«.
Misstemningen kom baade til Orde hos Konsumenterne og hos
mange Ølhandlere, idet man frygtede for, at Sammenslutningen
først og fremmest skulde have en Opskruning af Ølpriserne til-
følge. Man oversaa eller vidste ikke, at det udelukkende var de
indenfor Industrien selv herskende uheldige Forhold, der vilde
blive yderligere forværrede ved den da paatænkte Beskatning,
som man vilde raade Bod paa, dels ved at Konkurrencen inden-
for de til Aktieselskabet hørende Bryggerier vilde falde bort,
dels derved, at man kunde træffe saadanne Foranstaltninger, at
Driften centraliseredes og Produktionsomkostningerne blev for-
ringede.
Til virkelig Skade for Konsumenterne kan en Sammenslut-
ning af industrielle Virksomheder imidlertid kun blive, naar
Forholdene er af en saadan Natur, at der samtidig kan skabes
et Monopol, hvorved Konkurrence fra bestaaende eller nyop-
rettede Virksomheder kan forhindres. Men noget saadant var
ganske udelukket, da De forenede Bryggerier stiftedes. For det
bayerske Øls Vedkommende fortsattes Konkurrencen ganske ufor-
andret med de tre store københavnske Bryggerier, der stod uden-
for Selskabet, og til Oprettelsen af Hvidtølbryggerier fordres
der ikke saa store Kapitaler, at det vilde være uoverkommeligt at
anlægge et saadant, dersom man mente at se sin Fordel derved.
Det viste sig da ogsaa snart, at der ikke var skabt noget,
der med Rette kunde betegnes som en Ring eller en Trust.