De Forenede Bryggerier 1891-1916

DE FORENEDE BRYGGERIER 79 Priserne paa de forskellige Hvidtølsorter blev vel regulerede, men ikke paa en saadan Maade, at Publikum i nogen væsentlig Grad kom til at føle det, og de Konkurrencebryggerier, der snart efter oprettedes, og som saaledes ikke kom til at nyde godt af høje Priser paa Hvidtøllet, anvendte store Beløb for ved Hjælp af de gammelkendte Metoder at tilkøbe sig De forenede Bryggeriers Kunder. Nogle af disse Bryggerier maatte dog ret snart nedlægges, da det viste sig, at De forenede Bryggeriers Ølsorter nød en saadan Yndest hos Publikum, at dette ikke af sin Ølhandler vilde lade sig andet 01 paanøde. De af de nyoprettede Bryggerier, der ikke blev nedlagte, ind- saa snart, at de Former for Konkurrence, hvis Afskaffelse netop havde været Maalet for Sammenslutningen, ikke med Fordel kunde opretholdes, og ved Oprettelsen af en hele Landet om- fattende Bryggeriforening (1894) bragtes Konkurrencen for en Tid atter ind under noget sundere Former. Den første Opgave, som Ledelsen af det nystiftede Aktiesel- skab havde at løse, var Indførelsen af en ensartet Drift og et ensartet Regnskab for de forskellige Fabrikker, Besparelser i Driften, hvor saadanne kunde gennemføres, og en Omordning af Distribueringen af Øllet, hvilken sidste Foranstaltning alene straks nedbragte Hestebestanden fra 264 til 224. For at kon- centrere Driften ophørte man at brygge paa Bryggerierne Fre- deriksberg, Svanholm og Ny Bryghus, og samtidig antog man den fornødne maskintekniske Assistance, hvortil der for flere af Bryggeriernes Vedkommende var stor Trang. Man indførte For- bedringer ved Øllets Tilvirkning, hvor dette tiltrængtes, men na- turligvis krævede Overtagelsen og Ordningen af de ret forskel- ligartede Virksomheder saa meget Arbejde, at det i det hele ikke var meget, der udrettedes det første Aar. I de følgende Aar søgte man videre frem ad denne Vej, og man maatte nu søge at værge sig mod en ny Form for Kon- kurrence, idet nogle Bryggerier var begyndt at tilsætte Sakkarin til Øllet. De Fordele som kunde opnaas herved, nemlig at man kunde spare en betydelig Del af det næringsgivende Stof i Øllet,