Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

I 10 Kunsten. nydelser, der vare forbeholdte Jordens Store og Mægtige, og som de Smaa og Svage kun med ringe Udsigt til Held kunde forsøge at bringe i Anvendelse. Man kunde heller ikke godt danse eller drikke sig fuld eller slaas bestandigt. Naar den uafviselige Nydelsestrang, der naturmæssigt ibor ethvert Menneske, skulde tilfredsstilles paa hensigtsmæssig og fyldestgjørende Maade, maatte man derfor snart komme til at staa over for den Op- gave selv at tilvejebringe Nydelsesmidler, som man paa den ene Side kunde have til sin Raadighed paa ethvert givet Tidspunkt, og som paa den anden Side ingen Ulæmper medførte for En selv og, hvis det lod sig und- gaa, ikke al for store for Ens Medmennesker. Dette blev en Opgave for den Enkelte, men ogsaa for de ordnede Samfund som saadanne og for de Styrende,, der snart maatte blive kloge paa, at Circenses vare lige saa uundværlige for den offenlige 7 ilfredshed som det daglige Brød. Af disse Bestræbelser for af imødekomme den evigt vaagne Trang til Nydelse udsprang da Kunsten. under hvilket Begreb man sammenfatter de Værker og Fremstillinger, der ere frembragte med det nævnte For- maal for Øje. Det er maaske ikke saa ganske overflødigt, som det burde være, straks forud at fjærne en Indvending, der mu- ligvis kunde blive gjort mod denne foreløbige Bestemmelse af Kunstens Begreb, den nemlig, at den ikke tager til- børligt Hensyn til Forholdet mellem Værket og dets Skaber. I Henhold til, hvad der synes at være den sædvanlige Op- fattelse, vil man maaske finde,, at et Kunstværk kan existere uden Hensyn til, om det bliver til Nydelse for Nogen eller ikke, at det bliver det samme, enten det overhovedet bliver bekendt for Andre eller ikke, og at dets Betydning som Kunst derfor maa søges i, hvad Kunstneren har nedlagt i det og ikke i den Virkning, det gjør paa Andre. Man vil let se, at denne Opfattelse beror paa en Uklarhed i Tanken.