Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunstnydelse, II9 maade, hvad der dog er Æstetikens Hovedopgave, bliver aldeles umulig, naar denne fundamentale Forskel i Ind- trykkenes Overførelse paa Karnervecentet ikke staar klart for Bevidstheden. Sagen er i Virkeligheden meget simpel, den æste- tiske Forskel let at præcisere og dens afgjørende Be- tydning ikke vanskelig at gjøre indlysende. Det er alene den Nydelse, der umiddelbart, uden nogen sjælelig Virk- somheds Mellemkomst, fremkaldes af det Sanseindtryk, vi modtage af Kunstværket, der har almindelig Gyldig- hed, der er fælles for Alle, ligesom Smags- eller Lyd- indtrykkene ere ens for Alle — i alt Fald med Reser- vation over for de Uligheder, som kunne flyde af indi- viduelle Ejendommeligheder i de enkelte Menneskers Organisation. Det er altsaa kun denne Art af Kunst- nydelse — jeg vil i det Følgende betegne den som den absolute — for hvilken der kan opstilles Love, og som i det Hele kan underkastes en videnskabelig Diskussion. Den derimod, der har sin umiddelbare Oprindelse fra den sjælelige Virksomhed, de Minder, de Tankeforbind- elser, Kunstværket fremkalder, — den individuelle, som vi kunne kalde den til Forskel fra den absolute — den har jo kun Forhold til den Enkelte eller er i alt Bald ikke universel og unddrager sig enhver objektiv Drøftelse; det er særligt, skønt ikke udelukkende, for dens Ved- kommende, at det gamle Ord: de gustibus etc. har sin Gyldighed. Det kan hændes Enhver, at et Maleri, der i og for sig maaske er daarligt, og hvis ringe Kunst- værd han endog er paa det Rene med, vækker en levende Nydelsesfølelse hos ham, fordi det f. Ex. forestiller en Egn, hvorfra han har kære Minder; eller at en ubetydelig og daarligt sungen Melodi hensætter ham i en vemodig Lystfølelse, fordi det er den samme, hans Moder sang